Anm. 2. Eu skrives i enkelte fremmede Ord, hvor
det har samme Udtale som vort øi: Eugenia. Ellers
er Udtalen af denne sammensatte Vocal næsten som
ev, blot noget blødere, som i: Europa.
§. 4. Naar Vocalen er lang, og Stavelsen ender paa en Consonant, undtagen de 4 bløde, b, d, g og v, fordobles e, i og u, som Meel, Liim, Huus; derimod skrives: Melet, Limet, Huset, Reb, Leg, Sted, rev (af rive) Tid, Bud.[1]
Anm. 1. Man bruger i Almindelighed ei i Overeensstemmelse med Regelen at fordoble Vocalen i Endestavelsen af fremmede Ord, som System, Avis, April, Natur. Man pleier kun at gjøre det i fremmede Ord, som ende paa er: Qvarteer, for at denne Endelse ikke skal forvexles med den i vort Sprog sædvanlige, hvori e er kort, som: Bager.
Anm. 2. For Adskillelsens Skyld skrives: veed (til Forskjel fra ved — Præp), viid! (t. F. f. vid — Adj.) af at vide, siig! (t. F. f. sig — Pron.) af at sige.[2] For at tilkjendegive, at Vocalen er kort foran en blød Consonant, kunde man til Adskillelse fordoble denne f. Ex. Dugg(Duggen), Dug (Dugen).
Anm. 3. I det ubestemte Pronomen en fordobles ikke
