Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


90 TROMSØ AMT. kveite 12O voger. Jordegodset, som senere er skilt fra kirken, udgjorde i 182O omkring l4O vog, og eies vel nu for det meste af private. Saavel i reformationSaarhundredet som i det nær- meste tidsrum klagedes der ofte over, at kirkerne i præstegjeldet var i « daar1ig forfatning», og flere gange maatte kongelige for- ordninger udligne en ekstraskat paa stiftets øvrige kirker for at komme nævnte kirker ti1hjæ1p. Saaledes blev ved en kongelig skrivelse af 1554 befalet, at alle nordlandske kirker, som dertil var istand, skulde bidrage en eller en halv daler til istandsæt- telsen af Trondenes kirke og dens annekskirker, «som udi den svenske feide var blevne meget forfaldne». 1601 udkom atter en kongelig bestemmelse om, at alle kirker i Trondhjems stift, som dengang strakte sig fra det sydligste af Søndmør til Va- ranger, og hvortil de gamle norske provinser Jemte1and og Herje- dalen i Sverige hørte, skulde komme kirkerne i Trondenes til hjælp med 11Z2 daler, da « kirkerne der var meget brøsthold.ne og forfarne». Den daværende biskop, Isak Grønbeeh-, skulde modtage Pengene og paase deres rette anvendelse. I 1608 fik samme biskop en al- vorlig paa-mindelse fra kongen om at lade ovennævnte kirker istandsætte, da « saadant ikke var skeet tilbørligt af den nord- landske kontribution», og hvis ikke kongens befaling blev efter- kommet, skulde bispens « hustru og arvinger stande kirken til- rette ». Dette maa vel have frugtet; man hører intet om kirkerne før i 1638, da befalingsmanden over de nordlandske lehn, den danske adelsmand Frans Kaas til Indyn i Gildeskaal, fik paalæg om at lade kirkerne i Nordland bidrage til reparation af Sands kirke, som ingen indtægter havde; almuen fra Senjen havde an- søgt kongen om saadan hjælp. Kaas’s eftermand, Knut Steens- søn, fik ligeledes paalæg om at lade alle indkomster af de nord- landske kirker komme kirkerne selv tilgode. De 14 kirker og kapeller, som ifølge reformatsen hørte til Trondenes sognekald, var følgende: i — Trondenes kirke, hvor der skulde holdes gudstjeneste hver søn- dag, havde en præst. Kapellet paa Nergaard paa Bjarkø nævnes ikke i fortegnelsen over kirkerne og maa vel ikke have eksisteret den- gang; det— omtales i slutningen af det 17 de a-arhundrede under navn af Nedregaards kirke og b1ev, saavidt vides, nedlagt i forrige aarhundrede. Sands kirke havde sin egen præst lige til 1813, da blev den annekskirke til Trondenes. I de senere aar er dette annekssogn atter blevet eget præstegjeld og dets kirke flyttet over til Bjarkø. Ibbestad eller .ä1stajî’jord, som det dengang kaldteS, Tranø, Dyrø og Lenviken havde tilsammen 4 kirker, som skulde betjenes af 2 præster. Dette varede til 1731, da Ibbestad blev skilt fra Trondenes for at udgjøre et frit kald. 1759 blev af Ti-anø og Dyrø sogne oprettet et eget præstegjeld med 2 kirker