TRoN1)ENES HERRE1). 89 vaaben (blaat Skjold med en hvid lilje i midten og en halv ved hver side). „ Alle disse stole syntes at være samtidig gjort og paa en af dem var en latinsk indskrift, paa norsk saalydende: Svein Eriks- søn, degn i Nidaros, gjorde dette arbeide ved ven (familiarem) Peter BotoO“ssøn 146’5. Bed for dem. Over døren var af samme slags arbeide ogi lighed med den saakaldte banlysningsaltan i Trondhjems domkirke et «pulpitur», som mod skibet havde samme vaabenmærke som paa biskopstolen, men mod den østre side eller alteret et blaat vaabenskjold med en hvid kronet stokfisk. Kirken har nu et særskilt klokkehus af træ med flere gamle klokker og deraf en med indskrift ‘S’an(“tus Nicolaus voeor et sanCta Margreta. Mæster Mogens erChedeChen i Drontheim me dedit. Dankers me .feeit. Amsterdam MCCCCC in VII Efter Tjodrek munk skulde Øystein Magnussøn have opført en kirke paa Trondenes, men om i dette er rigtigt, hvilket kan betviles, da ingen af de øvrige sagaer omtaler det, saa kan der derved ikke tænkes paa den nuværende kirke, hvis stil aldeles ubestridelig viser, at den ikke kan være ældre end det 13de aar- hundrede, medens den —omtalte befæstningslignende omgivelse af kirkegaarden nok kunde være en levning fra hin tid. Efter trondhjemske reformats af 1 589 hørte til Trondenes præste- gjeld i reformations-aarhundredet 14 kirker og kapeller, som betjentes af 9 præster. Det indbefattede dengang alle de bygdelag, som nu ud- gjør Trondenes, Kvæfjord, Bjarkø, Ibbestad, Tranø, Berg og Len- viken præstegjeld. Præsten boede ved hovedkirken paa Tronde- nes; han var i den katholske tid kun vikar for dekanen i det trondhjemske domkapitel. Dekanembedets indehaver var en af de fornemste korbrødre eller geistlige ved Trondhjems domkirke. Straks efter reformationen blev dette embede nedlagt; den sidste, som indehavde det, var den første evangeliske biskop i Trond- hjems stift, Torbjørn 0lssøn Bratt, men en del af dekanens ret- tigheder og indtægter gik over til biskoperne i Trondhjems stift, deriblandt indtægterne af Trondenes præstegjeld med forpligtelsen til at holde kirkerne i præstegjeldet ved magt samt at sørge for, at præster blev ansatte ved kirkerne. Til Trondenes kirke hørte ifølge reformatsen 164 voger jordegods, hvoraf ydedes landskyld og omkring midten af det 17 de aarhundrede udgjorde det gods, som biskoppen i Trondhjem i egenskab af —sognepræst til Tronde- nes hævede indtæg-terne af, 186 voger eller ligesaa stor matrikul- skyld, som en af de større nordlandske bygder dengang havde. Til bispeembedet hørte endvidere præstegjeldets fiSketiende, som i gode aar udgjorde 900 voger, undertiden noget mindre, korn- tienden, fra 2O ‘til 6O tønder, ostetiende 12 voger, samt rav af D
