Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/93

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


88 TROMSØ AMT. Den Kirke har noget sige, Grundmuret og bygget hel kunstrig af Sten, I ganske NordJanden er neppe1ig een, Som skattes at være dens Lige. Part er af den Mening: der flyttet har did En Biskop i forrige Pavedoms Tid, Som havde der Vaa-ning og Bolig. Om denne Beretning kan holdes for sandt, Det kan jeg ei sige, jeg ved det ei grandt, Dog er det ei meget utrolig; Thi Bisperne været har Mand efter Mand Forundet til Bordhold al Seniens Land Hvad geistlig’ IndkomSter anrører. 0mkring kirkegaarden har der været en omtrent 5 meter høi mur, med to runde taame med overhvælvede vindeltrapper og høie brystværn, rimeligvis vagttaarn, af hvilke der nu kun er ubetydelige ruiner tilbage. Kirken er opført af omtrent 21Z2 me- ter tyk graastensmur; sokkel, indfatninger om døre og vinduer er af veksten; alle aabninger er spidsbuede. Skibet er en aflang firkant, og koret har samme form, men er kortere, smalere og lavere; mellem begge er en søilerad med buer, i lighed med Trond- hjems domkirkes; paa nordsiden af koret et hvælvet kapitelshus eller sakristi med stenalter; der er indelukke i muren til kirkens Prydelser og hvælvet kje1der under. Kirken havde endnu i begyn- delsen af forrige aarhundrede to høie taarn, hvoraf der nu kun i gulvet er spor af den stenpille, hvorpaa det ene hvilede; i den nævnte tid var taget endnu bedækket af spaan ligesom i stavekirkeme. Ved hver side af korbuen er et kapel, i det ene et sten- alter, i det andet engang en familiebegravelse, men oprindelig udentvil ogsaa et alter; desforuden ved siden af disse endnu to altere, altsaa i skibet i det hele 4, hvis udskaarne tavler alle- rede før midten af forrige aarhundrede var borttagne, og hvoraf da «næsten alle kirker i Senjen, særlig Kvæfjords var opfyldt»; i 1845 tjente to af dem som døre i et madskab paa Bodø. Kirken har et røgelseskar og i koret og ved dets østlige væg endnu tre altere ved siden af hinanden, det mellemste, størst, med en forgyldt kobbermonstrans, et gammelt udsyet alterklæde, hvis indskrift endnu i 1830 skulde være læselig, og et skab med to rader udskaarne helgenbilleder og med malerier paa den ud- vendige side af dørene og paa foden; de to øvrige altere med samme slags skabe er noget mindre. Ved hver side af alteret var tilfom 12 rigt udskaarne kanik- stole af eg og to andre mere udmærkede, hvoraf den ene til høire ved søndre væg af koret med himling over, to rum for kongen og dronningen, og derover et malet vaaben (rødt Skjold med krone over og hvid løve med kort hvid øxe); den anden (for biskoppen) ligeoverfor den nysnævnte, paa venstre side, havde ligeledes et