TRoN1)ENES HERRED. 85 Erikstad (brugsnavn Harstad), matrikulskyld 14.84“ mark, har 8 husmandspladse og en brugsdel, Som drives, for sig. Alt i alt holdtes her den 1ste januar 1891: 9 heste, 52 storfæ, 415 faar, 3 Svin og 29 høns. Udsæden var i 189O: 9.5 hl. byg og 75.5 hl. poteter. Sandtorv med Sandtorvholmen, ved Sandtorvstrømmen, har lO.8O skyldmark med 2 husmandspladse og 3 strandsiddere. 1ste januar 1890 holdtes: 2 heste, 37 storfæ, 6 faar, 2 gjeder og 4 høns. Udsædeni 1891 var: 8.5 hl. havre til grønfoder, 1 hl. erter- og 12 hl. poteter. — Sandtorv (Sandtorg) tilhørte delvis Trondenes kirke; en Part var givet for Grimm bondes sjæl. Røkenes er 2 brug (5.93 og —5.57 mark) med 7 pladse og 6 sær- skilt bortforpagtede stykker. Disse 6 brug med tilliggende pladse holdt ialt den 1ste januar 1891: 17 heste, 124 storfæ, 111 faar, 7 Svin og 52 høns, og udsæden i 189O var: 19 hl. byg, 5 hl. havre til grønfoder, 1 hl. erter, 79 hl. poteter. Røkenes (Röykjanes ?) tilhørte i middelalderen Trondenes kirke. En del af denne gaard forærede Gunnar til kirken som bod for sin sjæl. En halvdel af gaarden gav Øivind Ogmundssøn til sjælebod for Gro Gudmundsdatter. Skaanland store har en samlet skyld af l8.63 mark i 44 brug. 1Skaanland (Skámøyjarland) tilhørte dels erkebispestolen i Ni- daros, dels kirken paa Trondenes. Breistrand har 2 brug (7.42 og 7.42 mark) og hvert 1 hus- mandsplads. Aar-bogen (5.57 mark). Harstad (5.55 mark) med 4 husmandspladse og 7 særskilt bortforpagtede stykker. Roldnes— søndre (16.98 mark) delt i 16 brug. Gau“9vik (17.26 mark) i 28 brug. Vaskinn (Vaðalskinn) tilhørte i middelalderen delvis Trondenes kirke, som fik den i sjælebod af Sigurd Bonde for hans hustru Ranveig. Af K3elhus (Ketilshúsar) laa en tredjedel under præstegaarden. Ervik (flff)rvík) er nu en gaard med 9 brug af skyld 8.87 mark, det største brug er nu 2.8O mark. ’ Paa denne gaard boede i slutningen af forrige og begyndel- sen af dette aarhundrede foged J. Holmboe, bekjendt som grund- lægger af kolonierne i Bardo og Maa1selven. Ervik er en gammel fogedgaard, der i sin tid havde været kronens eiendom“. Denne gaard har et overmaade vidtløftigt og godt dyrkbart jordsmon. Holmboe, der havde kyndighed i landbrug, gik straks igang med at udtappe vandet af den syge
