Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/89

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


?84 TROMSØ A1»1T. førende eid. Den til herredet hørende del af Grytø og af Rolla har nogle faa gaarde langs kysterne. I Kasfjorden er bebygningen tæt, og her avles korn paa den i ly for kolde vinde liggende slet-te. Hvad der er nordenfor kirken kaldes Nordbygden og søndenfor Sørbygdcm. Af den samlede tilstedeværende befolkning i Trondenes 1(7 115) var i 1891: 33 kvæner (15 norsktalende), 54O finner (23 norsktalende). Trondenes har efter matrikulfortegnelsen 109 gaards“nummere. Herredets skyld er 741.22 mark. Der er 762 skyldsatte brug, men 638 jordbrug, eller pr. brug 1.28 sky1dmark. Til Trondenes herred, 1ensmandsdistrikt og thinglag hører, som før berørt, en del af Evenes sogn af 0foten præstegjeld (flade- indhold 25.06 km.2, folkemængde 217); nemlig: 5 smaa brug, Husmands;jorden kaldet af gaarden Rødberg, Erikjorden 6 brug, Kvi(fors 5 brug, Stein;jorden 2 brug, 12 brug Boltaasen, Storelven, Østervatn og Svartvatn af gaarden Breistrand og l brug Skavlien af gaarden Lavangen nedre, ialt 31 brug af skyld tilsammen 2O.40 mark, alt indbefattet i de før angivne tal. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1 662 kr. Herredets største jordbrug er Trondenes præstegaard og klokker- gaarden Er-ikstad. Ei Trondenes præstegaard har, efter at være reduceret i henhold til lov af 19de juni 1882, en skyld af mark 14.34 (før reduk- tionen: mark 14.84) og følgende arealer: l Hovedbruget (som før): dyrket mark . . C .... 2.53 ha. naturlig eng ........ . 19.06 — tun, have og impedimenter . ., . . O.80 — udyrket mark (hvor tildels slaaes) . . . 22.61 — 45.00 ha. Hertil kommer en stor, ikke kartlagt, hovedsage- lig med birk bevokset udmark (ca. 15O ha.) 4 husmandspladse ......... . 16.52 — 61.52 ha. Hovedbruget antages at kunne føde en besætning paa 2 til 3 heste, 14 til 16 storfæ og nogle sauer. Den gjennemsnitlige avling paa hovedbruget er i 1891 opgivet til ca. 3000 voger hø, 40 tdr. byg og 8O tdr. poteter. Trondenes var i ældre tider ættegaard for en mægtig høvdinge- slægt, i midde1a1deren, 135O og senere, præstegaard for Trondenes.