68 TROMSø AMT. HerredsstyrelSen har angivet v æ r d i e n af 1 m a al j o r d til 50—l5O kr.; og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 6O kr. Der er meget dyrkbar, men udyrket jord i Kvæfjord. Mere end halvdelen af indmarken er uryddet, og en del af udmarken antages at kunne dyrkes med fordel. — Fædrift. Kvæfjord har i almindelighed bra beiter, paa sine steder er de meget gode, dog neppe mere end tilstrækkelige for behovet. Paa Gapø og Kvæø er det trangt for beiter. Man bruger, da fodret ofte er knapt, tare og affald af fisk til foder. Kvæget er tildels rent norsk, men ofte blandet med ayrshire- racen og lidt med rusSeskjør. Kreaturhold og fjærkræ i Kvæfjord herred 1stejanuar 1891. Heste ..... 289 Storfæ . . . . 1832 Faar . . . 3193 Gjeder . . . 55 Svin . . 54 Rensdyr . . 86 Høns . . . . 923 Ænder ..... 6 Melkeproduktionen er tiltaget noget i senere tid, og Salg af melk er af nogen betydning. Kvæfjord meieri er fællesmeieri, begyndte i l895 og indmaalte 199 593 liter melk i 1895. i Myrer. Der er temmelig store myrer i Kvæfjord, særlig langs veien fra Kvæfjord til Trondenes, og de er dyrkbare. Ellers er der store myrer i Søredalen inderst i Gullesfjord, og de andre eid er for det meste myrlændt. To r v bruges almindelig til brændsel, og der er gode torvmyrer. Multemyrer findeS under gaarden Kinn, hvor der i gode aar sælges endel tønder; ogsaa gaarden Myr1and sælger under- tiden lidt multer. Skog. Af furuskog er der kun lidt under gaarden Strømmen i Strømsmarken. Forøvrigt vokser her birk, or, vidje og lidt rogn, men meget af skogen er kratskog; den er udbredt langs fjorden paa begge sider. Birkeskog er der især i Strømsmarken, og der er ogsaa lidt birkeskogi Gullesfjorden især inde ibunden. Endel gaarde sælger lidt ved, men det er ikke meget, og endel gaarde kjøber lidt, saa der i det hele hugges omtrent til herredets behov. Der hugges ogsaa en del orreskog. Der kjøbes bygningstømmer, bord og planker. Middelpris pr. meterfavn ved nedført til bygden var i l895 birk kr. 1O.
