KVKEFJORD HERRED. 69 Skogen gaar med hensyn til bestand og dimensioner lidt fremad; den tilhører mest indenbygdsboende. “ Gaardene Strømmen, Salen, Reg“snes, Melaa, Finviken, Huseby, Eidet, Vaatvold, Bumark, Fletternes, Rein-stad og Myrland har lidt ved tilsa1gs. Fiskerier. Der drives lidt gaatfiske eller skreifiske inde i Gullesfjorden, idet der undertiden kommer skrei derind. Sei fiskes om høsten i september med dybsagn. Sild kommer ind i fjorden enkelte aar; undertiden fiSkeS meget sild i Gulles- fjord og Godfjord. StorSilden kom før ind i Kvæfjord, hvor den fiskedes med garn og nøter. Den kom ind Andsfjord og stødte op til Bjarkø, Kvæfjord og Trondenes. Der er som regel god tilgang paa kokefiSk i Kvæfjord. Der er enkelte kilenøter i herredet, men der er Som regel ikke nogen større fangst; der fiskes noget 1aks ved Kinn. Samlet udbytte af fiskerierne i Kvæfjord efter den offi- cielle statistik: “ “ Kr. 1891 . . 96O 1892 . . 25 672 1893 . . 41 00O 1894 . 65O 1895 . ’ 80O 1896 . . . 50O 1897 .... 1 60O Fedsildfisket i Kvæfjord.— Antal fiskere. Garnbaad. Not1ag. Fanget Udbytte bl. kr. 1891 . . . —„ — —— — — 1892 . . . 2O0 80 2 25 0OO 25 0O0 1893 . . . 3O0 35 8 4O 0OO 4O 00O 1894 . . . — —— —— —— — 1895 . . — —— — —— — 1896 1897: ÍÊ Z Z ZZ Laks— og sjøørretfiske i Kvæfjord. Kn 1891 .... 96O 1892 . 672 1893 . . 1000 1894 . 65O 1895 . 80O 1896 . 50O 1897 . . 16O0
