KVÆFJORD HERRED. 67 og Kvæø er udsatte for sydlig og østlig vind og benyttes kun i nødStilfælde. — Jordsmonnet er paa granitlandet mest sand, paa skifer- landet i Bygden er muldjord paa smulret skifer, ogsaa myr er jordsmon mange steder. Sandjorden i Kvæfjord er god potetjord. Den allerstørste del af den dyrkede mark ligger i havets umiddel- bare nærhed, og kun faa gaarde ligger i nogen afstand fra havet. Korn. Byg avles fornemmelig i den del, som kaldes Bygden; i God.fjord og Gullesfjord er man udsat for frost. Ellers er gaardene som regel ikke frostlændte, og kornet blir modent undtagen i enkelte uaar. Kvæfjord er bekjendt for sine poteter, og der udføres po- teter til Tromsø, Lofoten og Finmarken. Med havedyrkning er det meget smaat. Area1et er saaledes udnyttet: Ager ........... . 2.1 km.2 Eng . . . 6.4 » Ager og eng ...... . . . 8.5 km.2 Skog ............. . 50.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is . . 805.5 » 864.0 km.2 Ved skylddeling ansloges ageren til 2.118 km.Z, den dyrkede eng til 2.663 km.2 og den naturlige eng til 3.278 km.2, til- sammen ca. 8.1 km.2 ager og eng, medens ovenfor angives 8.5 km.2 Gffennemsnitlig avl pr. maal var i Kvæfjord i femaaret 1891—95: Byg .......... 2.8o 111. Havre saaes kun til grønfoder. Poteter ........ 33.60 — Hø . . . . 325.00 kg. U(lsæd pr. maal: Byg . . . 0.35 hl. Poteter . . 4.80 — Foldighed.— Byg . . . . . . 8 Poteter ......... 7 Udsæd af korn var i 1886—-1891 aarlig 464 hl., af poteter 3805 hl. Intet nyland er opdyrket i senere tid. Der er ingen land- brugsmaskiner i herredet. “
