TR()MSØ BY. 57 igang med 5100 dagværk; der benyttes delvis damp til ophaling af fartøier. p Værft til bygning og reparationer af “fartøier, prammer og baade blev sat igang i 1867 og udvidet i 1883. Gjennemsnitlig sysselsattes i driftstiden i 1895 7 personer i 50 uger med 2000 dagværk. Et tranbrænderi blev sat igangi 1837. Gjennemsnitlig syssel- sattes i driftstiden 1895 2 à 3 personer i 30 å 4O uger med ca. 400 dagværk. Et ølbryggeri er sat igang 1878; det beskjæftigede i driftstiden 1895 15 personer i 5O uger med 4 500 dagværk. Som drivkraft benyttes damp. En mineralvandfabrik blev sat igang 1882. Gjennemsnitlig sysselsattes i driftstiden 1895 8 mænd og 2 l(vinder, der arbeider hele aaret med “1 650 dagværk. Skibsbyggeri var i Tromsø før femtiaarene en ukjendt nærings- vei. Reparationer af større fartøier kunde af mangel paa de for- nødne indretninger vanskelig foretages. Et skibsværft anlagdes, Som berørt, i Slutningen af aaret 1851, og til udgangen af aaret 1855 var paa samme bleven bygget 3 nye fartøier. Af tranbrænderier var her tidligere 4, men da de to brændte ned, blev de af sundhedshensyn ikke atter opført inden byens grændser, hvorimod et større brænderi byggedes et godt stykke nordenfor byen. I ældre tid blev tranen ofte brændt under aaben himmel paa stranden søndenfor byen. Sydlig vind drev tran- røgen ind over byen, og tranrøgen generer og nu af og til byen. Et brændevinsbrænderi, som bestod i 40—aarene, er for længe siden nedlagt. De industrielle anlæg udgjorde i Tromsø i 1846 til 1850: En reberba-ne, ved hvilken var jevnlig beskjæftiget fra 3 til 7 mand. A Forskjellige tranbrænderier, og ved hvilke al brun tran, som fra Tromsø udførtes, i regelen tilvirkedes. En cigarfabrik, hvor kun mesteren var beSkjæftiget, og som efter opgivende leverede 44 00O cigarer. En cichorifabril(, ved hvilken 6 arbeidere beskjæftigedes 2 maaneder af aaret, og hvorved aarlig tilvirkedes ca. 6 O0O pund brændt ciohori. Et garveri, hvorved bekjæftigedes 1 mester og 2 arbeidere. JOI’dbruget inden byens grændser er saa godt som intet. Derimod opdyrker byens indvaanere mere og mere af dens nærmeste omegn, fornemmelig til engløkker og for en del ogsaa til potetagre‘ Byen har en temmelig stor kreaturbestand, hvis underhold skaffes fra de mange smaa jordstykker, som indvaanerne eier paa
