Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

’l’ROMSØ BY. 35 Telegrafvæsen. . 7 Telefoner ........ W . . 3 Husligt arbeide ......... . 1514 Erhverv og arbeide af ubestemt art . . . . 37 Formuesindtægt, føderaad, pension o. l. . . . 37 Privat forsørgelse ....... . 18O Offentlig understøttelse o. l. . . 62 D1verse ........ Uopg“ivet erhverv ...... — Samlet antal personer over 15 aar. . . A ...... 3 891 Antallet af voksne eller af individer over 15 aar var i Tromsø 1891: Mænd ..... 1818 Kvinder . . 2073 . 3891 “ Byens befolkning har, som før omtalt, 620 huse; af disse er 536 almindelige vaaningshuse med 10.07 indvaanere pr. hus. Befolkningen i byen er videre fordelt paa 1325 husholdninger med 5784 personer, medens de øvrige er logerende eller har opholdssteder i særskilte indretninger. “ I 1818 var der kun 34 beboede huse, hvortil kom kirke- stuerne, der eiedes af folk i landsognet og brugtes som logihus af eieren og hans familie, naar de om lørdagene kom til byen for at overvære gudstjenesten om søndagen. Kirkestuerne havde eksisteret i betydeligt antal, før stedet fik kjøbstadsrettigheder, og bidrog til, at Tromsø, iallefald om søndagene og især ved de store kirkehelge, saa ud som en velbefolket liden by. Søndenfor den egentlige by var der endel finnegammer. Forsikringssummen for byens i den almindelige brandforsik- ringsindretning assurerede eiendomme var i 189O kr. 5643 77O; Oplysninger om dissentere, blinde, døvstumme, idioter, uægte børn, udvandring o. s. v. i Tromsø er meddelt tidligere i den almindelige beskrivelse af amtet. Repræsentation, embedsmænd og funktionærer. Tromsø danner med Bodø et valgdistrikt, som sender I repræsentant til storthinget. Antallet af Stemmeberettigede var i 1897 596. Først mange aar efterat Tromsø havde faaet kjøbstadsrettig- heder, tog distriktets overøvrighed bolig her. Da Nordland og Finmarken i 1803 blev fraSkilt Trondhjems stift for at udgjøre et eget bispedømme, blev distriktets biskop tillige sognepræst til Alstadhaug paa Helgeland. Da hani 1812 entledigedes som præst, vedblev han bo i nævnte sogn paa gaarden Belsvaag til sin død