34 TROMSØ AMT. er bleven overført paa det paa aasens høidepunkt beliggende landsted. Om opførelsen af den nuværende bygning indenfor skandsen berettes, at der længe før Tromsø fik kjøbstadsrettighed, afsendtes samtidig fra Ranen 2 ensartede bygninger nordover. Den ene førtes til Vardø og blev der, i ethvert tilfælde til en tid, benyttet til auditørbolig og er den samme bygning, som nu tjener til lokale for stedets almueskole. F 0Ikemæ11gde11. Tromsø bys folkemængde fra 1801 i de aar, da folketæ1ling fandt sted, er ovenfor angivet. Ved tællingen i 1891 var der 6000 individer. Efter den kommuna1e tælling i Oktober 1896 havde byen, som omtalt, 6 082 hjemmehørende indbyggere og efter tællingen i Oktober 1897 6 244 hjemmehørende indbyggere. Af den samlede tilstedeværende befolkning i Tromsø by (6 071) var i 1891: 86 kvæner (75 norsktalende) og 19 fi.nner (18 norsk- talende). ’ Den voksne befolknings næringsveie og livsstilling var: Personer, der ernærer sig ved: Offentligt arbeide og privat immaterielt erhverv . . 166 Jordbrug og fædrift. — ......... Þ. 31 Havedyrkning og gartneri ....... —- Skogd.rift og jagt. Anden landbonæring. . — Fiskeri ............ . 439— Bergværks— og hyttedrift ...... — Stenbrud, torvdrift, isdrift . — Fabrikindustri ..... 72 Haandværksindustri .... . . . . . 45O Smaaindustri .............. . 251 Anlæg og vedJigeholdelse af kommunikationer m. m. . 6 Handel .................. 309“ Apothekervæsen ....... 9 Bank, penge og forsikringsvæsen . 4 Mellemhandel m. m ...... 1O Herbergering og beværtning . . “ 47 Almindelig landtransport . . 39 J ernbanedrift ..... — Sjøfart, skibsfart, baadfart . . 199 Havnevæsen ..... I Fyrvæsen ...... — Lodsvæsen ...... 8 Flødning, sokning m. m. . — Postvæsen ...... ]O
