352 TROMSØ AMT. udmunder ogsaa den anseelige Reisenfjord, paa den vestlige side af Meilandshalvøen. Fra Storstrømmen udover er der to undersøiske fjorddyb, et paa hver side af øen Nøklan; en undersøisk banke strækker sig fra Nøklans sydlige ende i sydøstlig retning i en dybde af 28 a 56 m. Det østligste fjorddyb har indenfra udad en stadig voksende dybde fra 56 m., ind mod fjordbunden optil 188 m., ved Nøklans nordlige ende. Den vestlige arm er dybere, allerede straks udenfor Stor- strømmen er dybden 188 m. I sundet mellem Skorpen og fast- landet gaar dybden ned til 271 m. De to undersøiske fjorddyb antages at kunne forfølges videre udad i den egentlige Kvænangsfjord. Den østlige rende har ved Spilderens sydøstlige hjørne en dybde af 271 m., lidt længere ude er dybden 452 m. og holder sig nu saaledes nogenlunde jevnt efter hele sundet mellem Spil- deren og fastlandet (Bergsha1vøen). I strøget mellem Spilderen og Rødø er dybden 471 m. Ved den yterste munding midt imellem Brynilen paa Bergshalvøens nordvestlige hjørne og Amøens nord- østlige hjørne er dybden 4—52 m. Sidefjorde paa Kvænangens østlige side er BurZjor(l, litle Alten;[jord og JøkeZflorden. Burfjordens dybde er ind mod bunden 56 m. og tiltager herfra udefter jevnt ned til 120 m. Ved en banke, 14—16 favne dyb, deles Burfjorden i to parallelløben(le undersøiske render, af hvilke den vestlige i det hele er noget dybere end den østlige. Litle Altenfjord har ved mundingen i Burfjorden en dybde af 87 m.; ved litle Altenfjord og Burfjordens munding er dybden 181 m. Ved mundingen mod den egentlige Kvænangen naar dybden 211 m. Jøkelfjorden har omkring 4 km. fra mundingen en dybde af 188 m., længere ud 245 m. “ Ved flo og fjære presses vandet gjennem det omtalte trange løb Storstrømmen, saa hverken damp eller seilmagt formaar at forcere, naar søen falder ud; øen Aa-rholmen er smukt skog- bevokset og har et ikke ubetydeligt fuglevær. LitleStrømmen er temmelig spag sammenlignet med Storstrømmen. I Nordbotnbassinet, hvis største dyb er 35 favne, fiskes paa et enkelt sted ganske stor uer. Der siges, at intetsteds findes saa udmærket stor og fed fisk som i Kvænangen, navnlig Sørfjorden. Silden er stationær herinde. Silden synes i juli at flytte ud i Nordbotnbassinet; svære eksemplarer af storsei (7ad“us viren.S“), stor torsk g. morrhua), hyse (gadus æglejinus), smaa kveiter (hippoglossus vulgaris) og flere flyndre-arter (pleuroneCtes platessa, fle.s-sus og limamla), samt sjøørret 69almo trutta) fiskes.
