Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/355

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


348 TBoMSø AM’l’. henimod 50O meters høide. Landskabet her har en trættende ensformighed, der dog hyppig afbrydes ved de talrige fjeldsjøer. Af de da1fører, som kommer ned inderst i Kvænangfjorden, er Kvænangsdalen eller Kvænangselvens (Navuonjoks) dalføre det betydeligste. Baddernelvens dalføre er kun bebygget nærmest mod fjorden. Strækningen mellem Alteidet, Kvænangfjorden og amtsgrændsen til Kjækan er kaldt strækningen om Spale(:a- muotke. Her ligger R—idevarre (653 m., ride finsk li, følgelig « Li- fjeld»), der over Spalccamoutke staar i forbindelse med ðaikavarre (Dødmandsknatten), i sin nedre del bevokset med birkeskog, der dog er stærkt medtaget, og i Sin —øvre del med græs. Middavarre er et rundt, lige til toppen græsklædt fjeld. Landet langs rigsgrændsen med Didnoira.§.§a og Bolle- ra.§.§’a bestaar udelukkende af sten og grus. Mod syd fortsættes C‘aikavarre i en lav, græsbevokset ryg med smaahøider, hvorved landet forbindes med Baddarvagge, der har betydelig længde og mod syd og øst udvider sig til en høislette, der ud paa som- meren yder gode renbeitemarker. Slettens bund ligger for største delen lidt over skoggrændsen og kaldes Stuoragiedde. Burflorddalen fortsætter fra Burf;jorden opover i syd1ig ret- ning; den tilhørte Skjervøgodset og laa indtil for 5O aar siden som en øde skogdal, hvor enhver kunde forsyne sig med tømmer efter behov. ’ Hvor furumoen for en menneskealder siden gik helt ned til fjæren, ligger nu huse; op gjennem dalen er der vei, og 4—5 km. fra havet ligger gaarden Volden. Inderst inde i dalen har finnerne rengjærder — men engang imellem kommer renerne helt ned til gaarden Volden. Du.§njargga mellem Alteidet og J økelfjorden dannes af ViekCe- muotke, der er et myrlændt, tildels skogbevokset eid med smukke renbeitelier paa begge sider, Du.§varre (Vasnesfjeld, 1247 m.), Gulppevagge og ViekCevarre. Landet fra Jøkelfjord til Brynilen har disse toppe: Skalöatind og Spitnestind og dalførerne Boacovuonmuotke og Dorske- vuom)agge. Alle disse par-tier er i regelen lave, paa flere steder’ steile og i almindelighed græsbevoksede helt op. Den indre del, hvor fjeldene antagelig gaar op til over 950 meters høide, ind- tages af en uhyre snebræ, der strækker sig over mod Øksfjor- den i Finmarkens amt og sender sine jøk1er lige ned til Jøkel- fjorden. Til Kvænangen herred hører øerne Rødø (5.5 km.2), Spilderen (30.2 km.2), Skorpen (7.9 km.2) og Nøklan (4.2 km.2), alle i Kvæn- nangfjorden, hvortil kommer i den inderste del Aarholmen— (1.3 km.?).