Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/356

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

xvÆNANGEN HERRED. 349 Rødø og Spilderen er bygget af grundfjeldets lag. Spilderen naar over skoggrændSen antagelig til 470 m. Skorpen og Nøklan er skiferøer med mægtige kalksten1ag. Evi g is o g sne er der paa følgende toppe i Kvænangen; Skalðatinden ......... 7.4 km.2 , 2 bræer n.o. for Reinfjord og n.v. for TVerbugt ......... 12.6 » 20.0 km.2 Geologi. Paa østsiden af Kvænangfjorden er der gneis med gabbro, tildels snedækket inderst i Jøkelfjord. Ogsaa Kvænangtinderne bestaar af en gabbrobergart, ligesom Bæccegælhaldde og nogle andre fjelde paa østsiden af Kvænang- fjord bestaar af denne bergart; men forøvrigt bestaar hele den sydøst1ige del af Kvænangen herred af lagdelte bergarter, der i høiderne paa Vestsiden af fjorden er henførte til Tromsø glimmer- skifergruppe, medens bergarterne i fjordens umiddelbare omgivel- ser og paa østsiden er henførte til Balsfjordgruppen. Indleining af kalksten forekommer saa-ledes paa Skorpen og Nøklan. «Der gives faa steder inden amtet, hvor det faste fjeld træ- der frem i dagen ikke alene saa hyppigt, men ogsaa med saa mange forskjellige og tildels karakteristiske farvevekslinger, som netop her i Kvænangen. Kvænangstindernes graaligsorte hyperi- tiske bergart med sin ofte brunrøde dag-flade, — de sorte ler— og alunskifere, der paa østsiden af fjorden veksler med smudSiggrønne til berggrønne grønstensdannelSer, —— de smudsiggraa til graalighvide kvartsitiske dannelser i det indre af fjorden, — og fremfor alt de mægtige lag af en næsten snehvid kalksten samt den gulhvide,i det røde stikkende magnesiakalksten, der optræder paa fjor- dens østside samt paa Skorpen og Nøklan, — alle disse for- skjellige bergarter laaner det hele et ret rigt og tiltalende farve- præg.» (Karl Pettersen. Ved Sørstrømmen ligger en gammel moræne, til hvilken slutter sig strandlinjer; morænen spærrer fjorden, og gjennem den af strømmen dannede aabning gaar nu vandet med op til 12 mils fart, saa at dampskibet ikke kan gaa imod, naar Strøm- men løber paa det stærkeste. Indenfor —ved Litlestrømmen ligger paa fjordens vestre side ogsaa en moræne halvcirkelformet og stigende; til morænen slut- ter sig ogsaa her en strandlinje. En vakker strandlinje i fast fjeld sees paa Spilderen. I Ba(l(lem er der indtil 12 terraSser over hverandre. Vasdrag. Navetelc)en er i det hele taget rolig og temmelig bred; kun ved sit udløb og et par andre steder har den stærke