Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/354

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


KV.‘=l-2NANGEN HEBBE1). 347 Længere syd følger Trolddalstind og Storbugttind, ogsaa paa grændsen af Skjervø. Kvænangstinderne indtil Storbugttind be- staar i høiderne af ens gabbro. Længer syd ligger .4rresvarre, der stiger steilt op fra fjorden paa nordsiden af Navetdalen. N avetdalen (navet finsk: fjøs, altsaa Fjøsdalen) er bevokset med vakker birkeskog i næsten hele sin længde og i den nedre del med tildels god furu; dens bund er i det hele jevn og flad, og elven har lave bredder. Her findes større myrer og multemyrer; derimod er græsvegetationen i det hele taget ringe, undtagen oppe ved skoggrændsen og i dens inderste del. Navetdalen begynder ved den uhyre raä§a eller det uhyre stenlandskab, der omgiver Bæccegælhaldde. Det er et henved 3O km. langt og temmelig bredt dalføre, der før krokeringen af amtet ikke fandtes angivet paa noget kart, og det var neppe engang kjendt af navn, undtagen i de nærmest ti1grændsende dalfører. Dalens rigdom paa birkeskog og beiter synes at maatte kunne sikre mange familier udkomme. Sappevuobmehak kaldes den fjeldstrækning, som begrændses af Navetdalen og Storskogelven i Skjervø i vest og Kvænangfjorden i øst. I den østlige del, særlig mod Kvænangfjorden, er der liden eller ingen vegetation; karakteristisk for de herværende fjelde er det, at de er i den grad belagte med ur, at fast fjeld ikke er at Se. “ Vestlig for Na-vetdalen ligger paa grændsen mod Skjervø Aibmevarre og længer syd (?ærbmakgai.9sa (öærbmak: renkalv, altsaa Renkalvtop). Landet sydøst for Kvænangfjorden mellem Navet- dalen og Baddern har talrige dalfører, hvis elve undtagen Bad- dernelv udmunder i Kvænangsbotn. Paa østsiden af Navetdalen ligger her Sappevarre, Oapesvarre samt 1S’læroivarre (tr. p.) Sydligst paa grændsen mod Nordreisen ligger BæC(—egælhaldde med øde om- givelser. Omkring fjeldet ð‘orrovarre og ð‘orrovuobme er der mod Kvæn- angsbotn adskillig birk— og furuskog, medens den indre del be- staar af urlændte høider, kun sparsomt bevoksede med græs. “ Omkring Nabar (nabar finsk naver) er et omtrent 800 m. høit plateau, der dannes af Nabarvarre, Njarbbesvuobme og Gad- dulakvagge, det er tildels bevokset med renmos, men kun spar- somt med græs. Herredets sydøstlige del har langs amtsgrændsen efter kartet sydvest for Nuppevarre umaadelige myrstrækninger; disse er imid- 1ertid ikke saa store, som paa kartet aflagt, og det er mest tuet mark. Forøvrigt er hele strækningen indenfor Kvænangsbotn og indover mod grændsen mod Finmarkens amt et høideplateau af