Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NORDREISEN HERBE1). 339 Foldighed er for poteter . . . . 8— Udsæd pr. maal er Poteter ......... 3.00 h1. Udsæd af korn var i 1886—l891 aarlig 19 hl., af poteter 523 h1. Af nyland er i de senere aar kun ubetydeligt opryddet. Korndyrkningen har aftaget, men potetdyrkning tiltager. Bedre redskaber er ikke indført, og der er ingen slaamaskiner. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 2O kr., og omkostningerne ved dyrkningen af l maal til 15 kr. 0ppe i dalen er der store og gode havnegange, derimod er de smaa paa Tømmernes og omliggende gaarde. Kreaturhold samt fjærkræ i Nordreisen herred 1ste januar 1891. ’ — Heste . . 10 2 Storfæ . . 834 Faar . . 1 6 28 Gj eder . 3 Svin . . 3 Rensdyr . . 6 6 1 9 Høns . 34 Ænder . — Gj æs .......... — Kvæget er stedegent; paa enkelte steder er tautraracen indført (Elvevold, Kildal og Sørkjosen). I kreaturstellet og renlighed staar kvænerne og den norske befolkning i Nordreisen paa et høiere trin end i nogle andre distrikter. Folket føder tildels sine kreaturer godt. Heste kjøbes. Opdræt til Salg af kvæg finder ikke sted, og der er intet Salg af melk. Der sælges ikke Smør og ikke kjød. Før itiden beitede ren meget i herredet, men nu i ringe grad. Renbeiter er der iSamueldalen med forgreninger og Bæsse- lokta. Paa sine fiytveie over de vidtstrakte, ubeboede fjeldstrøg har finnerne mange hvilepladse, hvor de tilbringer op til et par uger ad gangen; ved en af disse, straks sydost for grændserøsen