NoH1)RE1sEN HERBE1). 337 del af Tromsø amt, som ga-ar ned mellem Kautokeino og Finland; den faar straks en meget betydelig vandmasse ved en mængde tilløb. Karakteristisk for denne elv er dens jevne fald og næsten ret- linjede løb i et meget dybt leie med steile sider. Langt ovenfor dalens øverste gaard, Sappen, kan den befares ved hjælp af de her benyttede, meget lange, smale og fladbundede baade, der drives opad elven ved stagning, men roes nedover med to korte aarer og en aare til styre. I sit nederste løb er elven aldeles rolig og gaar i mange slyngninger ud i Reisenfjorden; ved dens udløb ligger store ører. For færdselen er denne elv af megen be- tydning for den forholdsvis tæt beboede Reisendals befo1kning, der paa den transporterer sine talrige og store tjæreflaader og fører hjem sit russemel. Siden anlægget af vei i Reisendalen er færdselen aftaget. Reisenelven er temmelig rig paa laks og ørret. Reisenelven bryder paa flere steder paa bredderne; især graver den i de bratte svingninger. I sit øvre løb lader den derimod sine bredder uantastede. Bredderne bestaar mest af sand. Der føres en del tømmer i denne elv. Ovenfor Elvevold er der vist- nok endel fossestryk; men disse er alle nogenlunde passable med de omtalte baade, der paa grund af sin flade bund bærer en be- tydelig vægt Reisenjbss(1n stanser elvefarten, som før omta1t. Om en reise nedad elven skriver oberstløitnant Bang.— «Turen nedad Reisendalen foregik paa e1ven, der bestaar af en række fossestryg indtil l mils vei fra fjorden, og var derfor meget rask og fornøie1ig, om end lidt fugtig. Baadene, som her benyttes, er indrettede til at drives frem hovedsagelig ved stag- ning; aarerne er ganske korte og benyttes af den mand, der sidder foran, paa vink af høvedsmanden, der staar agter og manøvrerer baaden. Vor baad var omtrent 15 alen lang og kun 1ïZ4 alen bred; vi maatte sidde paa dens bund med ansigtet fremad og havde streng ordre til at holde os fuldkommen rolige, da en side- bevæge1se let kunde vippe baaden over. Paa enkelte steder havde vi overmaade vanskelige passager nedover stride fosse og mellem store stene; her saa det lidt vildt ud, men høvedsmandens dyg- tighed og snarraadighed klarede alle vanskeligheder.» Samuelelven kan befares med fladbaad fra mundingen til den første tverelv; men den er farlig paa grund af de stadige elvebrud, hvorved nye løb dannes. Strømmen er ofte strid. Laks og ørret er der ogsaa her; endel tømmer flødes i elven. De øvrige elve i disse strøg er hverken for færdselen eller tømmerflødningen af nogen nytte. De tverelve, der løber østfra ned i Reisenelven, kan om vaaren være farlige for renen paa grund af sin vandmængde og sit stride løb. For færdselen er disse elve ogsaa til hinder, da der ikke er broer over dem. 22 — Tromsø amt. II.
