Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/335

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


328 TRoMsø AMT. Kreat“urhold samt fjærkræ i Skjervø heri-ed 1ste januar 1891. Heste . . . 7 3 Storfæ . . 1 2 2 5 Faar . . . 3224 Gj eder . . 3 64 Svin . . . 40 Rensdyr . . 1 1 1 Høns . . . 7 1 Ænder . . . 6 Gj æs .... . 4 Der kjøbes heste for behovet. Svineholdet er tiltaget lidt. Salg af melk har ingen betydning. Der beiter ren paa Arnø, Kaagen og Ulø, men ikke paa Vorterø. Renbeiter paa Arnø er: Akkarjyorddalen, Langfiorddalen, lierne omkring Svar-ttind, Lovtavarre, G‘ivavagge og Rækvikdalen. Der er mange m yrer, men de er smaa; næsten hver gaard ha-r torvskjær, og torven er god, tildels meget god, sort og haard; i myrerne er rødder af furu og birk. Der er multer paa myrerne, men ikke mange, mest paa Vorterø, hvorfra der i nogle aar kan sælges nogle tønder. Sko g. Lidt furuskog er der i ()ksjjorddalen og lidt i Rot- sZmddalen. Der har været furu paa Skjervø, men nu er der intet. Birkeskog er der i Rotsunddalen, hvorfra der sælges endel birkeved; videre er der birkeskogi ()ksjjord, i Strømjjord, paa syd- siden af Kaagen og Uløen; ellers er der birkekrat paa øerne og enkelte mindre birketræer paa Skjervø. Paa Armen er der sparsom skog.“ Skog— og græsvegetationen paa skiferøen Uløen betegnes som rig. Flere gaarde bruger birkeved, og denne med torven giver til- strækkelig brændsel; dog kjøbes noget ved paa øerne fra Statens skoge i Kvænangen. Væksterligheden er ringe. Der kjøbes bygningstømmer. Brændeved sælges af nogle gaarde og kjøbes af andre. Middelpris i 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 9.00 d or » 8.00 Skogen er gaaet noget tilbage. Skogen tilhører indenbygdsboende. Fiskeri. De fleste folk i Skjervø reiser til Lofoten, og alle reiser de til Finmarken, saaledes til Havningsvær og Kjel-