Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/334

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SKJERVØ HERRE1). 327 Foldighed var for poteter. . . 6 Udsæd pr. maal er “ Poteter ..... 3.00 hl. Udsæd af korn var i 1886—1891 aarlig 19 hl., af pote- ter 611 hl. Der er kun opryddet ubetydeligt nyland i senere tid. Korndyrkning er aftaget meget, medens potetdyrkning er til- taget noget. Der dyrkes lidt turnips. Der var 1 slaamaskine i 1896. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 10 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 40 kr. Efter suverænitetens indførelse “solgte kong Fredrik den 3dje ved skjøde af 12te januar 1666 for et hundrede tusinde rigsdaler in specie til J oachim Irgens kronens betydelige jordegods i Nord- landene samt alle dermed forbundne rettigheder og indtægter af «grundleie, lakseværper, saugleirer, leding, sjøfinneskat, landvaare, huusfrelse, lappeskat og jægte-reisninger» med andre herligheder, af hvad navn nævnes kan. I dette Salg var ogsaa indbefattet alt krongods i det nuværende Tromsø amt. Her tilhørte omtrent halvdelen af alt jordegods kronen, medens det øvrige dels var kirkernes, dels adelens. Selveiergods gaves her ikke. I -Medens i tidernes løb større dele af dette gods kom tilbage til kronen, forblev iSkjervø og Kvænangens herreder omtrent al jord samlet som proprietærgods, hvis eiere dog først —fra l764 af boede i distriktet. Det er først i“ de sidste mennes“kealdre, at dette jordegods er begyndt at gaa over til selveiere, ligesom Staten deraf har indkjøbt betydelige skogs-trækninger i N ordreisen og i Kvænangen. For tiden indehar et saakaldt interessentskab levningerne af det gamle Skjervøgods, og da — der aarligen afhæn- des større og mindre eiendomme, vokser selveiernes antal for hvert aar som gaar, til fordel baade for interessenterne og for distriktet. v . Der er gode havnegange i0ksfjord,i Rotsunddalen og paa Uløen; paa Skjervø er de smaa og daarlige, bedre paa Arnø; paaỳ.Kaagen omkring Maursund er de gode. =” Arnøens renbeiter er sparsomt bevoksede„;med græs. Jord- bunden er meget ufrugtbar saavel tilfjelds som langs stranden. Her er sommerbeiter —for 800 ren. I Skjervø benyttes fiskeaffald, rognebark og mo1foder til hjælp ved fodringen. C —— o . W