Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/336

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


SH.1ERVø HERRE1). 329 vik og flere steder, og folk fra Skjervø findes spredte over store dele af Finmarken under fisket. Fiskevær, hvorfra der ror fremmede fiskere, er Løk.s-und og Nikkeby samt selve Skjervø; Her fiskes skrei fra nytaar til marts og sei om sommeren; seifisket er ikke ubetydeligt. Kogefisk er der til enhver tid og kan altid erholdes, naar veiret tillader folk at komme paa sjøen. Til agn benyttes kuskjæl og fjæremark. Sild fiskes af og til om vaaren i Skjervø; det er mager sild; det hænder, at den føres som agn til Finmarken. Lodden sees af og ti1, og loddefiske forekommer, men med mange aars mellemrum; saaledes var der et ret betydeligt loddefiske i 1877. ’Rathke skriver i 1801: «Torskefiskerierne er betydelige og for- delagtige, men høist besværlige ved vanskelige landingssteder og idelige storme. Sommerfiskeriet af sei var i disse dage overflø- digt rigt. Havet var paa adskillige steder ligesom oprørt af sei- stimer, der i stille veir gav sig op mod vandfladen. Man havde ogsaa her anskaffet en seinot eller synkenot som de fordelagtigste til dette slags fiskeri, hvortil ogsaa bruges vaad eller drgenot. Finner. bruger almindelig blot den saakaldte seikrog, nemlig en seks til otte alen lang Stang med en jernkrog eller hag for enden. Med denne hugger de omkring sig i fiskestimen og opdrager den fisk, som bliver hængende ved krogene. Dette kaldes at krøge sei, men giver ulige mindre fangst end notbrug.» Samlet udbytte af fiskerierne i Skjervø: 1891 ..... 85210 1892 . 1lO2O0 1893 . 1l5550 1894 . 89700 1895 . 8775O 1896 . 60120 1897 . 66730 Skreifisket i Skjervø: Antal Antal 0pfisket Værdi fiskere ba.ade. stykker skrei. kr. 1891 . 448 — l87 OOO 43 270 1892 . 510 180 350 OOO 78 8OO 1893 . 530 205 500 OOO 89 300 1894 . 400 — 300 OOO 52 8OO 1895 . 500 180 32O OOO 58 200 1896 . 6OO 20O 197 OOO 39 360 1897 . 6OO 200 18O OOO 39 330