HELGø HERREn. 317 Kreaturhold samt fjærkræ i Helgø herred 1ste januar 1891: Heste ..... 41 Storfæ . . . 746 Faar . . 1672 Gjeder . . . 596 Svin . . . 37 Rensdyr . . 559 Høns . . . 66 Der kjøbes tildels heste. — Kvægholdet er i den senere tid tiltaget noget. Melkeproduktionen er tiltaget noget. Ringvasø har udstrakte renbeiter, der imidlertid er spar- somt bevoksede med græs. De bedste strøg for renen er: Lierne omkring Nonstind i forbindelse med Kaarvikdalen i Tromsøsundet herred, og de dale og skar, der gaar ind i den vilde fjeldmasse mod Langsund samt landtungen mellem Skogsflordvatn og Daa- jjorden. Der er mange smaa myrer; meget myr er daarlig, men ogsaa denne benyttes. Paa Vannø er store, gode myrer. Paa Vannereid er meget myr. Paa Hersø er torv allesteds. Torv bruges meget, og der er god tilgang paa torv. Der er multemyrer, især paa Maasvær; der sælges noget multer. Sko g. Furu er der ikke, men birk og rogn og vidje. Birken i Skogsfjord og Daafjord er mest krat og stærkt ud- hugget og ødelagt For 50 aar siden var der mere skog. Der kjøbes bygningstømmer. Brændeved sælges ikke, men der kjøbes noget. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 6, or kr. 5. Skogen siges at gaa mærkbart tilbage. Rækved har Torsvaag og Sønderskaret. Fiskeri er den vigtigste næringsvei i Helge herred, og dette fiskeri drives dels inden herredets grændser, dels i Lofoten og paa Finmarken. De fleste reiser til Lofoten, næsten alle til Finmarken. Fiskevær er: Torsvaag, Flatvær, Nordgrøtø, Sørgrøtø. I Daajfford, Her-mansjýord og Tofle[jord drives gaatfiske med smaafiskgarn.
