302 TROMSØ AMT. . Langs J ægervatn og Ulfsfjorden er der lavere land, hvis høieste punkt, Ulfsnesaas(ms top, ligger i skoggrændsen (439 m.); det er skogbevokset og tildels myrlændt; langs kysten er det dog frugtbart og tæt bebygget. Øst for Ulfsnesaas hæver sig en række vilde tinder, Garjel- gaissa. Deres nedre del mod J ægervatn er mindre steil og til- dels græs— og skogklædt. — Strupenskaret, der fra bunden af Sørlenangen fører over til Strupen ved Lyngenfjord, er i sin vestlige del benyttet til renbeite. Skogvegetationen er udenfor Strupenskaret ringe, derimod er græsvegetationen rig. 0pdyrket og dyrkbart land er der kun langs Ulfsfjord —— dog lidet — og langs nordre og søndre Lenangen. Stortind længer nord er lavere, men svagtskraanende mod syd og vest og let tilgjængelig. I den øvre del bestaar den af ur, hvorimod den nedre del er græsklædt. Mod Storelven har den et par store botner med —steile sider. Mellem Storelven og Reindalen ligger en isoleret, omtrent 94O m. høi top, Rein-dalstind. Mellem Sørlenangen, J ægervatn og Ulfsfjord ligger en lav, meget myrlændt halvø; i sydvest ligger her Selsne.s-aas v 377 m. Saavel aasen som halvøen nordenfor er bevokset med skog. Reindalm, der gaar fra Reindal i Lyngen til Sørlenangen, er rigt bevokset med græs, men saagodtsom uden skog. Nord for Reindalen ligger Steet. — Vaggasen, der fører fra Lyngenfjorden over til Nordlenangen, er lav og har i den nordlige del renbeiter. Storskaara, paa grændsen mod Lyngen, er steil og gold til alle sider, især mod Lyngenfjorden. Nordenfor dette fjeld hæver Pipertind (tr. p.) Sig til l232 m. 0mkring .Pipertind er der vilde fjeld med bræer, som gaar langt ned igjennem dalene ved Gamvik. Halvøen ender i det 353 m. høie, mod nord og øst over- ordentlig steile forbjerg Lyngstuen. Den paa Reinø liggende del af herredet naar sin største høide i Reinskartind (tr. p.), 950 m., paa grændsen mod Tromsøsundet herred. Reinø er delt ved Nordeiddalen og Reinskardalen. Den paa Ringvasø liggende del af herredet hariden sydlige del høie, steile fjelde med takkede tinder og dybe skar. De høieste toppe her er Soltind, Blaaþeld og Grund;flordaas paa grændsen mod Helgø. Karlsø, der har givet herredet navn, er en forholdsvis lav ø, delt i to dele ved en forsænkning, der tildels er myrlændt. Den til herredet.hørende del af Vannøen, nemlig den østlige halvdel, er en vild fjeldstrækning med spidse tinder, dybe, steile skar og mange smaavande og smaabræer.
