Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/303

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


296 TROMSØ AMT. folk lærer norsk og kan tale det godt, men med kvinderne er det gjennemgaaende yderst smaat bevendt i den retning. Inter- essen for og forstaae1sen af kommunale og andre offentlige forhold er yderst ringe, aviSer holdes omtrent ikke. Dog er forholdene i hovedgrænden Pol1en-Kjosen meget bedre. Særlig i den ægte finnegrænd Pollen har befolkningen arbeidet sig godt frem, her er ogsaa forstaaelsen af fornuftigt jordbrug i fremgang, ko1dtvands- behandling af melken er f. eks. almindelig, skriver distriktslægen. Finnerne og kvænerne er paa faa undtagelser “nær meget urenlige baade med mad1avning og det øvrige husstel. Sædelig- heden er ikke fuldt ti1fredssti1lende. Kvinderne er daarlig oplært. Kaafjord er mest finsk, Skibotn er mest kvænsk; de mand- folk, som ikke reiser paa fiske, forstaar ikke norsk; i Stor-fjorden er finner, undtagen i Signaldalen, hvor der er østerdøler. Paa Lyngseidet er der en blandet befolkning. — I indre Sørfjorden er der finner; i den ydre del fra Karlsø grændse væsentlig norske. Indre Sørfjorden havde ikke fast befolkning i forrige aar- hundrede. X Der var før neppe nogen skolegang, og den er daa-rlig frem- deles. Der er gammer i Mandalen ved Ysteby, et par gammer i Sørfjorden Fiskeme udrustes paa borg mod 25 pct. tillæg. Af den samlede tilstedeværende befolkning iLyn- gen (5 354) var i 1891: 887 kvæner (3l3 norskta1ende) og 2806 finner (10O norskta1ende). Sprog. Hjælpesproget paa skolerne er finsk, men der tales en hel del kvænsk. Børnene lærer intet sprog ordent1igt; de bruger alle sprog om hinanden; det kvænske er altid opblandet med finsk. GjennemSnitsværdien af skyldmarken er: 940 kr. Herredets matriku1skyld er 557.64 mark; der er 464 skyld- satte brug. Der er 400 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 1.39 sky1dmark. Lyngen har efter matrikulfortegnelsen 142 gaar d snu m me re, hvoraf hører til Lyngen sogn 104, til Sørfjorden sogn 38. Lyngens præstegaard: Parakjord har en skyld af mark 4.20. Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. HovedbrugetS areal m. v. er (i 1891) opgivet saaledes: Indmarken er 32 maal, udmarken 42 maal. Skogens flade- indhold er Ve U mil; dens træsorter er birk, Or og selje.