296 TROMSØ AMT. folk lærer norsk og kan tale det godt, men med kvinderne er det gjennemgaaende yderst smaat bevendt i den retning. Inter- essen for og forstaae1sen af kommunale og andre offentlige forhold er yderst ringe, aviSer holdes omtrent ikke. Dog er forholdene i hovedgrænden Pol1en-Kjosen meget bedre. Særlig i den ægte finnegrænd Pollen har befolkningen arbeidet sig godt frem, her er ogsaa forstaaelsen af fornuftigt jordbrug i fremgang, ko1dtvands- behandling af melken er f. eks. almindelig, skriver distriktslægen. Finnerne og kvænerne er paa faa undtagelser “nær meget urenlige baade med mad1avning og det øvrige husstel. Sædelig- heden er ikke fuldt ti1fredssti1lende. Kvinderne er daarlig oplært. Kaafjord er mest finsk, Skibotn er mest kvænsk; de mand- folk, som ikke reiser paa fiske, forstaar ikke norsk; i Stor-fjorden er finner, undtagen i Signaldalen, hvor der er østerdøler. Paa Lyngseidet er der en blandet befolkning. — I indre Sørfjorden er der finner; i den ydre del fra Karlsø grændse væsentlig norske. Indre Sørfjorden havde ikke fast befolkning i forrige aar- hundrede. X Der var før neppe nogen skolegang, og den er daa-rlig frem- deles. Der er gammer i Mandalen ved Ysteby, et par gammer i Sørfjorden Fiskeme udrustes paa borg mod 25 pct. tillæg. Af den samlede tilstedeværende befolkning iLyn- gen (5 354) var i 1891: 887 kvæner (3l3 norskta1ende) og 2806 finner (10O norskta1ende). Sprog. Hjælpesproget paa skolerne er finsk, men der tales en hel del kvænsk. Børnene lærer intet sprog ordent1igt; de bruger alle sprog om hinanden; det kvænske er altid opblandet med finsk. GjennemSnitsværdien af skyldmarken er: 940 kr. Herredets matriku1skyld er 557.64 mark; der er 464 skyld- satte brug. Der er 400 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 1.39 sky1dmark. Lyngen har efter matrikulfortegnelsen 142 gaar d snu m me re, hvoraf hører til Lyngen sogn 104, til Sørfjorden sogn 38. Lyngens præstegaard: Parakjord har en skyld af mark 4.20. Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. HovedbrugetS areal m. v. er (i 1891) opgivet saaledes: Indmarken er 32 maal, udmarken 42 maal. Skogens flade- indhold er Ve U mil; dens træsorter er birk, Or og selje.
