284 ’l’ROMSØ A1uT. g m.2 Rippo ..... 0.1 Syd for Buoidoaivve . . 0.7 Viesogasgaissa . . . . 0.1 Nord for Pigtind . — . 0.1 105.6 Bræer. Der er talrige smaa bræer i Lyngen. Bræen ved Strupen er før omtalt. Ved ytre Gamvik er en botn med en vakker bræ i høiden og terrasseland med flere linjer langs kysten. Omkring indre Gam- vik skyder sig 5 bræer nedover fra høiderne, dels som lange tunger. Ved Strupen er en faldjøkel; den nedfaldne del ligger kun faa meter over havet. Op for uren i Kjosen i Lyngen ligger et skar, Urskaret, hvori der kommer ned en bræ, Urskarbræ. Morænen ligger høit op paa fjeldsiden, og fra den er store stene rullet ned mod —havet. Geologi. Det høie alpeland paa Lyngshalvøen bestaar helt ifra Lyngstuen mod sydsydvest til grændsen mod Balsfjorden“ af gabbro (saussuritgabbro). Paa begge sider af dette gabbrofelt, baade mod Lyngenfjorden og mod Sørfjorden er der lagdelte skiferbergarter, saaledes at gabbroen ikke kommer ned til havets niveau, undtagen paa en Strækning nord og syd for Strupen samt i Kjosen, Mindre kupper og klatter af enstatitfels forekommer, saaledes i Kjosen, nær Rottenvik og nær Sandvik. Siderne omkring Lyngenfjord og U1fsfjord bestaar af lagdelte bergarter, der dels tilhører Tromsø glimmerskifergruppe og dels Balsfjord. Langs Lyngenfjordens vestside optræder paa mange steder kalksten. Hele strækningen paa østsiden af Lyngenfjorden lige- som de vilde fjelde omkring Kaafjorden er altsammen lagdelte bergarter tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe nærmest imod fjor- dene, og inde paa fjeldet imod rigsgrændsen bergarter af Bals- fjjordgruppen. Kun Raisduoddarhaldde danner her en undtagelse, idet dette fjeld bestaar af gabbro. Ved de til fjordsiderne kommende smaadale ligger der terrasser, saaledes i Kaafjorden, Mandalen, Skibotn og inderst i Storfjorden. I Skibotn er det et noksaa vidtstrakt terrasseland. Strandlinjer sees hist og her langs Lyngenfjorden, men er idethele afbrudte og ikke særdeles fremtrædende. En strandlinje ved Uren i Kjosen ligger 24.1 m. over havet. Vasdrag. Breivikelven kommer ind i Lyngen fra Tromsø- sundet herred, gaar med svag strøm og imange bugtninger midt
