Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


278 TRoMSø AMT. myrlændt. Halvøen mellem Pollen og Lyngenfjord er opfyldt af Iave aase, af hvilke den sukkertopformige Seideðokka (Kvalvik- qausen) er den høieste. Renbeiter findes i dette strøg i Lyngsdalens og Kvalvik- dalens indre del, i Ruk.S“isvagge samt iRundfleld, (ÎVoamahasladnja og Goalssevarre. Naar undtages Goalssevarre og Mallavarre, var ikke noget andet større fjeld bleven “besteget paa denne sydlige del af Lyngen- halvøen før 1898. “ Landet om Stallovagge og Langfjelddal bestaar ligeledes næsten udelukkende af mægtige alper, der her igjen er forskjellig fra midtpartiet ved de mange isolerede, høie og spidse tinder. Mærkeligst blandt disse er Rassevaröokka og Pigtind samt fornemmelig de snedækkede Lakselvtinder med sine steile vægge, hvorfra en rad af vilde tinder rager op. Nærmere Bals- fjorden har fjeldene, om end fremdeles alper, en forholdsvis rolig og jevn kontur. De lavere fjelde og alle skar har en frodig græs- bund og gode renbeiter. For den fastboende befolkning er foruden kyststrøget kun Lakselvdalen af betydning, da alt det øvrige land, med undtagelse af eidet mellem Balsfjord og Ulfsfjord samt mundingen af nogle trange dale mod Storfjorden, ligger over skoggrændsen. Lakselvdalen er kun tyndt Zbeboet, gaardene ubetydelige og beboerne fattige finner. Her er god græSvækst; i dalens søndre del har de nærmestboende balsfjordinger og i den nordre del Sørfjordingerne gode slaattemarker. Fra øst mod vest kan man gaa over Lyngenhalvøen gjennem Langflelddalen og Lakselvdalen. Landet paa Lyngshalvøen, søndenfor Lyngseidet er skildret af oberstløitnant Bang: « Søndenfor Lyngseidet hæver sig det andet afsnit af halvøen som et overordentlig storartet fjeldparti, ligeledes med stærkt udpræget alpekarakter, men dog noget forskjellig fra de nys be- skrevne, dels ved sin betydeligere høide, dels ved en i alminde- lighed noget roligere form, nemlig fladt afskaarne toppe og regel- mæssigere, om end overmaade steilt profil. Overgangen til dette afsnit dannes for en større del af det isolerede, tilsyneladende kegleformige fjeld Goalssevarre, der mod vest er overordentlig steilt, men mod Lyngseidet sænker sig i græsklædte og indtil 1300 fod skogklædte terrasser, medens det mod øst fra den lange, kun et par fod brede eg, der danner dets top, gaar over i et 180O fod høit, græsklædt plateau, hvis østligste del, fjeldet Oksen, fra en høide af 2000 fod styrter sig lodret ned mod sletten langs Lyn- genfjordens kyst. Goalssevarre er derfor et ret anseeligt fjeld, og vilde med sin