276 TROMSØ AMT. høieste vægge mod Kjosen, men derimod langs Lyngseidets nord- side skyder østover en tilgjængelig ryg, Rottenvikaksla, der er græs- og skogbevokset. Paa grund af fjeldenes steilhed og de vældige skred er denne del af halvøen fattig paa skog, der kun findes langs Ulfsfjorden samt i halvøens lavere del i sydost, hvilke strøg ogsaa havde adskillig bebygning. Af samme aarsag er den ogsaa taale1ig fri for rentrafikken, for hvilken der kun i skarene mellem J ægervatn og Tytebærtinden findes tilgjængelige beiter.» Søndenfor Lyngseidet er atter høit alpeland, høiere end nordenfor Lyngseidet,. men med noget roligere form. Mærkeligst her er den kjede af —fjelde, der som en væg strækker sig fra Lakselvdalen i nordøstlig retning mod Kjosen. De høieste toppe paa denne fjeldrad, .]ækkevarre, stikker nogle hundrede fod op over de vidtstrakte bræer, hvormed de fladt afskaarne fjelde er bedækkede, og naar 1916 m.; det er Tromsø amts høieste tind. Kun et dybere skar gaar i dette strøg over hele halvøen, fra den indre del af Kvalvikdalen til Fugldalen; men ogsaa dette skar maa ansees nogetnær utilgjæn- geligt; i sin østre del er det trangt og steilt, og i den indre del af Fugldalen ligger en mægtig isbræ. Flere andre isbræer kommer ned, dels paa Sørfjordsiden, dels mod Lyngsdalen og i kløften mellem Ruksisvaggegaissa og mellem tinderne i dette mod Ruksævagge. Den høieste af disse bræer er den, der skyder sig ned mod Lyngsdalen, udfyldende dennes indre del. Dens fod ligger noget under skoggrændsen paa antagelig 35O a 450 m. Loddevarre nordenfor Fugldalen naar ogsaa en betydelig høide; herfra sænker fjeldene sig mod nord. Durmaalstind (omtrent 1255 m.) og Storjjeld (784 m.) er ur- lændte og steile samt stærkt skraanende til alle sider. Fornes- (lalen, som i sin nordre, lavere del er ulændt og i den indre del er fyldt af en mægtig isbræ, skiller Durmaalstind og Storfjeld fra FomPstimlen (antagelig 1726 m.), der i vildhed og utilgjængelig- hed søger sin lige, samt fra en række høie tinder, Goalssevagge- gaiss(1, der hæver sig over en snebræ nordenfor Kvalvikdalen. Fornestinden er, som omtalt, besteget af Hastings og Slingsby. Mellem Fornestinden og den kun l5O m. lavere, næsten lige- saa vilde Rø(lbergtind samt Goalssevaggegaissa gaar et lavere 95O m. høit skar, der til nød skal kunne befares af folk. Skog og græs findes i dette strøg kun i .“1ndersdalm, i For- nesdalens ydre del og paa S(O)Zf]“é’Zd-S’ nordre, lavere skraaning. Forøvrigt er der lidt birk, hvor fjeldene ikke er for steile. Vestenfor Durmaalstind og Storfjeld over til Sørfjorden er en lavere strækning, der kun i Kirkeb(“1“get og Gammelgaards- ’.
