Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/282

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


LYNGEN HERRED. 275 m. mod Støvlen, hvorfra fjeldet falder næsten lodret mod Lyn- genfjorden. Landet mellem Reindalen og Vaggasen er i sin østre del ud- fyldt af den omtrent 1 255 m. høie, især mod Lyngenfjorden steile og golde Vaggastind; men vestover er fjeldene lavere og har navnlig mod Vaggasen svagere skraaninger, som er de bedste beiter i dette strøg. Ved Lyngenfjord er kysten utilgjængelig, naar undtages i Strupen, Reindalen (samt indre og ytre Gamvik i Karlsø). Ren- beiter er der i de tidligere nævnte skar samt paa Vestsiden af halvøen, og de benyttes i stor udstrækning. Lyngseidet er omtrent 3 km. langt og ikke over 60 m. høit; det fører fra Lyngenfjord til Kjosen af Ulfsfjord, er fladt og frugt- bart, især ved Lyngenfjord. Skogen er stærkt medtagen. Om Lyngshalvøen i Lyngen og Karlsø herreder skriver oberst- løitnant Bang: « Af den saakaldte Lyngshalvø er afsnittet nordenfor Lyngs- eidet et alpelandskab i ordets strængeste forstand, med en uaf- brudt række af tinder, hvis vildhed og maleriske former neppe har noget sidestykke, selv i Tromsø amt. Paa grund af fjeldenes steilhed og hyppige skred er vegeta- tionen ringe og ialfald indskrænket til dalen og de lavere strøg af skraaningerne. Skogen gaar ogsaa her op til 1 O0O a 1200 fod. Yderst mod havet ender halvøen i Lyngstuen, et goldt fjeld, der især paa nord— og østsiden styrter sig overordentlig brat ned. I nordvest skyder to arme af Ulfsfjorden ind i halvøen, nemlig Nord— og Sydlenangenfjord, omgivne af omkring 4 00O fod høie alpetoppe, hvoraf maa mærkes den spidse og utilgjæn- gelige Pipertind, der ligger straks nordenfor det med en isbræ opfyldte Gamvikskar. I den vestlige del af dette parti ligger det omtrent 1 mil lange og 1Z’4 mil brede Jægervatn, hvis plads tyde- ligen fordum har været optagen af en isbræ, da den landstrim- mel, der skiller det fra Ulfsfjord, er dannet af den efterliggende moræne. De øvrige bredder af J ægervatn er overordentlig steile, og kun tilgjængelige paa den omtalte moræne, samt paa sydsi- den, hvorfra gangbare skar (renveie) fører ned til Kjosen mellem den lave, med græs og skog bevoksede Ulfne.s-aas og den høie Tytebærtind. Af den steile og utilgjængelige rad af tinder, der ligger østenfor J ægervatn, maa især mærkes den omtrent 5 00O fod høie GoaCCegaissa, og østenfor denne samt skilt fra den ved en mægtig isbræ, der forgrener sig mod Jægervatn og Lyngen- fjord, en anden række, nemlig Koppangstind og Fastdalstind, mellem hvilke fører et gangbart skar til Lyngenfjord, samt endelig de før omtalte 5 000 fod høie Kjostinder, der vender sine steileste og