TRoMsø BY. 2 3 Ved brandtakst a-f l1te november 1892 er samtlige bygninger med plankeværk brandforsikret for kr. 3O 000.00. Staten har foruden seminariet og amtmandsboligen følgende eiendomme i Tromsø: Til Tromsø toldsted hører toldkontorbygningen med 5 værelser til kontorer og vagtstuer. Et vedskur. Toldpakhuset, en toetages tømmerbygning, hvori tillige veier- bod samt transitbod og’vedrum. En til pakhuset stødende en-etages bygning med 1 rum til transitbod. “ Kai aLf p(elev(erk, bestaaende af 4 de1e, nemlig den saakaldte 1angkai, kranekaien, smalkaien og fladkaien. De heromhandlede bygninger samt kai er i almindelig god forfatning undtagen kontorbygningen. Tromsø mI1SæI1I11. Tromsø musæum.er jordens nordligste, i stadig virksomhed værende videnskabelige institution. I 187O afholdtes i Tromsø en —stiftsudstilling, og efter denne opstod ønsket om at oprette et musæum til bevarelse af en del af de udstillede gjenstande. Der indbødes til tegning af bidrag til et ethnografisk og naturhistorisk musæum for Tromsø stift. Den 16de Oktober 1872 samledes de bidragsydende til et møde paa Tromsø raadhus, hvor oprettelse af Tromsø musæum besluttedes, og en bestyrelse af 7 medlemmer valgtes, og denne dag er saaledes at betragte som musæets stiftelsesdag. Lovene blev vedtagne i en generalforsamling den 25de februar 1874. Musæets hovedøiemed er at tilveiebringe og stadigen for- øge en samling af ethnografiske gjenstande, oldsager og natura1ier, fornemmelig fra de arktiske egne. Derhos tilveiebringes de til dette hovedøiemed passende videnskabelige a-pparater. Tromsø musæum er saaledes et arktisk musæum, hvis maal er at tilveiebringe samlinger til at udvide vort kjendskab til levesæt og udviklingstrin hos beboerne af de arktiske egne i fortid og i nutid, og til at belyse disse landsdeles natur. Grundlaget for musæets samlinger dannedes ved gjenstande fra udstillingen, saaledes ved en ikke ringe del af den finske afdeling, dels ved gaver og dels ved indkjøb. Regelmæssige aabningsdage kom igang i 1874, og fra den tid har musæet været holdt aabent for almenheden. Samlingerne opbevartes først et par aar i den saakaldte «Müllergaard»; senere flyttedes de til baptisternes forsamlingshus, som i 1877 byggede en messaninetage for“ de voksende sa1nlinger. Fra første januar 1877 ansattes den første konservator for den naturhistoriske afdeling, og i 1885 bevilgedes gage til nok en konservator ved samme afdeling; tidligere havde bestyrelsens
