Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/276

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


TROMSØSUNDET I—lERRED. 269 Langnes “nordre, 3.97 mark. Langnes søndre 4.19 mark. Hvilhaug, 3.57 mark. Risøen med San(lvær, 4.75 mark. Paa disse brug tilsammen holdtes 1ste januar 1891: 7 heSte, 53 storfæ, 48 faar, 9 gjeder, 2 Svin og 28 høns. UdSæden i 189O Var: 4?’Z4 hl. havre til grønfoder og 20.5 hl. poteter. n De øvrige eiendomme i Tromsøsundet har mindre end 3 mark i matrikulskyld. Sandvær (gammelt navn Sand-vei-) er nu ubeboet og under- brug under Risøen. Her mødtes Tore Hund samt Gunnstein og Karle fra Langø, da de drog afsted paa sin Bjarmelandsfærd. Aslak Bolt (erkebiskop l428—1450) fik tredjedelen af gaarden foræret a-f en fru Elsebe med samtykke af hendes sønner Narve og Mattis. Mel‘1“ikr (Sandøy) tilhørte i middelalderen erkebiskopsstole11 i Nidaros, som havde faaet den i bod af en mand, som slog en kone saa-ledes, at hun nedkom med dødfødte tvillinger. I refor- mationsaarhundredet og til i forrige aarhundrede stod her en annekskirke til Tromsø. Dens klokke fra middelalderen hænger nu i TromSøsundetS kirke. “ Gaarden Storsletten paa Breivikeidet ligger lige under Bjørn- -skartin(l og dens høieste top Hamperokken, en overordentlig spids tind, som siges at være bestegen. Her er gamle navne paa nogle gaarde: Tromsø Trums (øens gamle navn) Sandvær Sandver Melvik San(løy Skulgammen Skölagamïmar “ Tønsaas þyrnisáss. -—* 0ldfund. Fra Tromsøsundet herred kjendes følgende oldfund: Stena-ldersfund fra Strømsbugt-(1), Krokelv (1), KaljÌjord“s-li (1), Tromme-n (2) (?), Strømmen (2), Ram;flordnes (6), Kr(emmervik (1Ï), Finkroken (1), Simav-ik (1), BaLS“nes (1) og Berg (1) med Norges nord- ligste flinteredskabsfund. Fra yngre jernalder fra Haukø (1), Troms- øen (l), Lavolden (1), Times (l) og Balsnes (1). TromsøsundetS kirke er en korskirke af tømmer, opført 1863, med 45O siddepladSe. Trumsar k-irkja er bygget af kong Haakon Haakonsøn; den var dediceret til St. Maria og var et af de 14 kongelige kape1ler. Ved reskript 18de januar 1776 fraSkiltes Lyngen og KarlSø præstegjelde (af reskriptet sees, at Skjervø alt tidligere var blevet