270 TROMSØ AMT. frit kald). Ved reSolution af 18de Oktober l856 fraskiltes Bals- fjordens præstegjeld, og ved reSolution af 1Ode november 1860 blev Tromsø præstegjelds tilbageværende landdistrikt eget præste- gjeld under navn af Tromsøsundet. Paa Melvik (eller Mjølviken) paa Sandøen udenfor Ribbe- nesøen var efter reformatsen en kirke, hvortil i 1666 laa 6 gaarde af Tromsø sogn og 2 afiHelgø sogn; den laa under præsten paa Tromsø (den var efter Kraft VI 512 endnu til ved midten af 18de aarhundrede). Herfra skal være kommet en klokke i Tromsø- sundets kirke. Veie. Over det lave og korte Kaljjordeid paa Kvaløen, fra IØosen til Eidjordnes, er i aarene 1878—1879 anlagt en vei af 2.9 km.s længde og 3.75 m.s bredde. Paa Tromsøen findes endel ældre, bakkede veie, f. eks. fra byen til Langnes, ca. 5 km., samt mellem byen og Sandnes, 5.2 km. En paatænkt længere veiforbindelse i Ti-omsøsundet vil udgaa fra Hungeren, paa fastlandet ligeoverfor Tromsø, og føre langs sjøen indover til Ramfjorden med fortsættelse over Breivikeidet til Ulfsfjorden. Paa et senere tidspunkt turde der ogsaa blive spørgsmaal om vei fra Hungeren —nordover til Tønsaas samt paa Kvaløen. . Der er projekteret statSveie for 255 O0O kr. i Tromsø- sundet. Længde for hvert anlæg km. Birkenes-Sandviken . . 1 3 .O Sandvi ken-Hungeren ..... . 1 3 . O Hungeren-Tønsaasen ....... 2 1 .O ‘ Birkenes-Lyngens gr. (Breivikeidet) . . l 3.0 Der er projekteret herredSveie for 6000 kr. Ersfj ordeidet ..... . .... 1 .O Bro over Strømselven m. v. — Rideveie. BalSfjo1—dens østside kan langs stranden pas- seres med hest fra Nordkjosen lige til Ramfjorden. Fra Lavangen ved Balsfjorden kan man gjennem Lavangs- dalen gaa med hest til Zaka-riasjord ved Ramfjorden. Over Breivikeidet fører god, fast ridevei uden betydelige stigninger. Man kan fra Tromsø komme over til Ramfjorden ved at gaa T1—omsdalen op til dens bund og derfra over en sænkning i Fløi-
