26O ’l’ROMSØ AMT. Indsjøer: kIl1.ï Kaarvikvatn, østre . . . . . 2.6 KaarvikVatn, vestre ...... O.6 Del af G1immavatn (Kartets Ringvatn) 1.4 Ringvatn (Kartets Røsnesvatn) . . . 1.7 Hellavatn ....... . O.6 Vand ved Rakfjord ...... O.2 Vand ø. f. Laukvikfjeld ..... O.2 Vand mellem Grøtfjord og Baardsvik O.—5 Tromvikvatn ......... 1 .3 Movikvatn ......; . . O.2 Nordre Svarthammervatn . . 0.l Graaurvatn ..... . O.2 Storelvvatn .... . O. 1 Storskarvatn . . O.2 Skitenskarvatn . . O. 1 26l vand ......... 4.7 Samlet areal af indsjøer 14.7 Kyst og f jorde. Rystrønmaen mellem fastlandet og Kval- øen, TI’()I)lS().8llIl(Z mellem Tromsø og fastlandet og G“I’ølÉS’ll7ld mellem Ringvasø, Reinø og fastlandet skiller Tromsøsundets øer fra det faste land og danner den store seilled fra det sydlige Norge mod Finmarken. Denne led er tidligere omtalt. .B(lZ—SZZ7O)’(Z(ZN, hvis munding ligger omtrent 10 km. sydsydvest- lig for Tromsø, gaar med en bredde af 4 km. i Sydlig retning og fortsætter ind i ennem Balsfjorde11 herred. Den har en noksaa betydelig sidefjord, RamZYorden, der fra fjordens østside gaar kroget ind mod nordøst, øst og sydøst, omtrent 14 km. Ramfjorden fryser i den indre og midtre del. Paa Vestsiden af Balsfjorden gaar ind KobbPvaag(Zn. Imellem Tromsø og Kvalø ligger San(]szmd, der aldrig benyttes af fartøier, uagtet det midt- efter ha-r tilstrækkelig dybde. Langs kysterne er det grundt. Kmlsundet mellem Ringvasø og Kvalø gaar ind i sydøstlig retning omtrent 2O km. langt og fra 1 til 4 km. bredt. Strømmen i Kvalsund vender med høieste og 1aveste vand og sætter udover med faldende, indover med stigende. Især er den stærk i det smale sund ved Haakjærringholmen. Ankerbund findes paa de fleste steder langs land. Løbet fra KvalsundS indre ende til Tromsø er rent, naar undtages en del grunde og skjær uden- for Tønsnes. Fartøier, der nordenfra skal ind til Tromsø, kan benytte Kv(II— s1md. Indseilingen til dette sund kan ske gjennem to render, Stor- ledPn og Simabakle(len, hvoraf den sidste og nordligste er smal, men
