BALSFJORDEN HERBED. 248 er en linje 25.9 m. over havet. Ved Stornes udenfor Hestnes sees en terrasse. Elve. Flere elve søger ned inderst i Balsfjorden. ‘S‘torelven (Nordkjoselven) kommer fra Tamokvatn og gjennem- strømmer Tamokdalen i nordlig retning. Først er den kun en liden bæk med ubetydeligt fald, men efterat den har optaget flere fra Lemetfje1d og Stallovarre kommende fjeldelve, faar den større vandmasse og større strømhastighed, men den kan endnu vades. Ved Balsfjordeidet bøier den mod vest, optager flere bielve og løber nu bred, dyb og rolig ud i Balsfjordens Nordkjos. Ved sit udløb har den dannet mange grunde og banker. Nedenfor Bomstad er den farbar for baade. Elven er rig paa ørret; ved dens udløb er der ogsaa en del laks. W De Tamokfjeldenes gjel gjennemstrømmende elve er fjeld- elve med strid strøm og —— udenfor flomtiderne — med ubetyde- lig vandmasse. Mellem Lemetfjeld og Sørfjeldtind kommer ned den stride Postdalselv, som til sine tider kan være slem at vade. Tamokleven dannes af flere fra Dopparvarre og Suttovarre kommende bække, gaar som en strid fje1de1v gjennem Vasdalen og optager paa veien én hel del betydelige bielve fra Vasdalstind og Melkefje1d. Den gaar ind i Maalselvdalens herred, hvor den falder i Maalselven. þyeldfrøskelven kommer fra Fjeldfrøskvatn og optager Lang- vaselven fra Takvatn. Denne elv er farbar i Sin nedre del; længere op er den for .grund for baadfart. Den gaar indi Maalse1vdalens herred, hvor den er bie1v til Maalselven.‘ Takelven, der er bielv til MaalSelven, har sine tilløb fra Bals- fjorden herred. Svendsborgelven gaar ned igjennem Markenesdalen og falder ud i Balsfjorden, nær Markenes, efter at have optaget Høleelven, der atter optager Tverelven. 1S’agelven kommer fra Maartinderne under navn af Tømmerelv, gaar med strid strøm ud i Sagelvatn, hvorfra den igjen løber ud med betydelig bredde, men ringe dybde; straks før sit udløb i Balsfjorden danner den et temmelig betydeligt fossefald. Den ringe dybde og stride strøm gjør den uskikket til baadfart; den er af vigtighed for flødningen og er rig paa fisk. I den nederste del foraarsager den ved skjæringer i 1er— og sandbakkerne ofte jordskred. Indsj øer. Tamokvatn aftager aarlig i størrelse og gaar over i myr; dybden er intetsteds større, end at man kan stage sig frem. Der er meget fisk, men den er 1iden.
