242 TROMSØ AMT. dalen. Dalbunden er jevn og flad. Svendsborgdalen, der gaar mod sydvest, er en fortsættelse af Markenesdalen. — Nordvestlig for Fjeldfrøskvatn ligger Omasvarre 615 m. mellem Takvatn, Sagelvatn, Balsfjord og Fjeldfrøskvatn; det danner lavere aasland bevokset med birk indtil 44O m. høit. Dyrkbar jord findes. væsentlig langs vandene; men fra Takvatn og Fjeld- frøskvatn sydover til Maalselven er landet en stor, med myrer og vande opfyldt s1ette, bevokset med birk og furu. Landet om Balsfjordens Sørkjos er for det meste opdyrket. Landet paa Vestsiden af Balsfjorden er atter en strimmel land med affald mod fjorden. Her ligger sydlig Slett(—- jjeZ(l; nordlig for .]osepvatns forsænkning ligger Tennesaas, derefter N(1fmaalstind (Maddavarre) paa grændsen mod Malangen. — Endelig naar Slettind (tr. p.) 1 148 m. paa grændsen mod Ma- langen. MaZangseidet fører over til Malangen. Sne o g is findes paa følgende steder i Balsfjorden. km.2 Paa Ørnestind . . . O.8 » Smalaktinderne . . O.2 » Sultinderne . “ . O.4 » Svartnestin(l . . O.5 » Slettind . . . O.2 » Kvanfjeld . . . O.3 » Gattelasvarre . . O.3 » Lemetfjeld .“ . . O.3 » Vasdalstind . . O.4 » “ Tamokfj eld . . O.4 » Inderfjeld . . O.4 » Mantinderne ....... 0.1 Samlet areal evig is og sne Geologi. 8alsjjor(l(*n er et skiferherred, paa mange steder er der kalksten. Et lidet felt af gabbro forekommer inderst i Balsfjorden, og derhos kommer der lidt af Lyngens gabbro ind i herredet paa grændsen mod Lyngen. Ogsaa sa-ndafleininger i terrasser optræder, ligesom her forekommer skjælmerge1. g Strandlinjer. Paa sydsiden af xl1alangseidet ligger en strandlinje, den kan følges et langt stykke fortløbende ind- over langs fjorden; den ligger i en høide af 25.4 m. og har en bredde af 12.5 m. Paa den nordre side af eidet træder linjen igjen frem; der kan følges afbrudt indtil Middagsnes i en høide af 25 m. Ved HPstnes paa østre side af fjorden
