Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

240 TROMSØ AMT. Af herredetS samlede areal 1222.4 km.2 er: km.2 Fastland. . . . 1222.1 . Øer: “ 31 Øer i ferskVand . . . O.3 4 Øer i saltvand ...... 0.03 Samlet areal af øer 0.3 Herredet er i det hele stærkt kuperet; de høieste tinder naar op til over 1 200 m., men fjeldet er gjennemskaaret af eid, som flere steder gaar dybt ned; Saaledes fører fra Laksvatnbugten paa nordsiden af fjorden et kun 3 km. bredt, ganske lavt eid over til SØrfjorden, Ulfsfjordens sydligste del, og et andet eid fører fra Nordkjosen over til Storfjorden i Lyngen. Ved Balsfjorden og eiderne —er .herredet delt. Landet paa Østsiden af Balsfjorden og nordenfor Balsfjordeidet er et fjordlandskab med en bergfod, der giver plads for den forholdsvis tætte bebygning. Denne del er gjennem- skaaret af Laksvatr:eid. I den nordlige del naar 1S’vartnestind en høide af 1 22O m. Paa grændSen mod Lyngen ligger Ørnestind (tr. p). Inderst i fjorden nordlig for Nordkjosen ligger Henrikstind, og nordlig for Balsfjordeidet Kilqf)“eld. Balsfjordeidet gaar fra Balsfjordens Nordkjos først mod sydøst, derpaa mod nordøst, som en temmelig vid, flad og frugtbar dal rundt om foden af 1S’mørpundfleld og Kilajjeld til Stor-fjordeni Lyngen. Det hører i sin vestlige del til de bedst befolkede egne i amtet. Skjønt eidet forener to vigtige fjorde, har der hidindtil kun været landevei fra Havnnes til Øvergaard, der ligger midt paa eidet; i det sidste aar er der dog bevilget til en vei. Fra Øvergaard er Vidjik eller ‘S‘ørfleldstind (tr. p.) 1 462 m. med vakker og vid udsigt let at bestige. Landet sydlig omkring Balsfjordens bund imellem Balsfjordeidet og vestover ti1Sage1vens dalføre har høie tinder og dybe da1e. Til Balsfjordeidet kommer ned ved Øvergaard, 72 m. over havet, i nordlig retning Tamokdalen, der fra midten af Bals- fjordeidet fører over til Maalselven; det er en trang fjelddal, der kun paa faa steder levner plads til bebyggelse. Midt i dalen er nogle rydningspladse. Tamokdalen er bevokset med birke- skog og har tidligere i sin sydlige del ogsaa havt ganske god furuskog, der dog nu er næsten ødelagt. God græsvækst