TROMSØ BY. I 9 UIIdergruIIdeII. Det faste fjeld i Tromsø by hører til den afdeling, som Pedersen har kaldt Tromsø glimmerskifergruppe med kalkstensindleininger, og kalksten eller marmor danner for en ikke ringe del det faste fjeld i og nær byen, hvor fjeldet kommer frem i dagen. Ellers bestaar undergrunden i Tromsø dels af Skjællag, dels af blaaler, dels af sand og dels af sand og sten. I 1885 blev der lagt en ny vandledning ned til Tromsø by. Ved udgravningerne i de løse masser aabnedes der et profil. Forlandet i byen bestaar næsten helt af løse bedækninger, mellem hvilke den faste undergrund kommer frem efter den saakaldte St. Hanshaug, der temmelig steil stiger op til en høide af omkring 63 m. De løse afleininger i Tromsø by er yngste Skjællag, saaledes langs efter Bispegaden samt efter Grønnegade indtil en høide af 11 m. over havfladen. Skjællaget bestaar for største delen af skjælrester — samtlige tilhørende nu levende molluskarter. Lagets mægtighed naar 1.6 m. Derunder ligger blaaler med talrige skjæ1rester af nulevende molluskarter — hvorimellem forher- skende mya truneata. Lerlaget naar i de lavere liggende niveauer fra stranden opefter Bispegaden en anselig mægtighed, uden at denne her nærmere er bestemt. Op efter Grønnegade kiler lerlaget sig ud, og underleies her af et sandJag. Underlandet stiger i det hele nogenlunde jevnt op fra stran- den indtil en høide af ca. 19 m. over havfladen. Kanten af en terrasse ligger i en høide af 22 m. Ovenfor terrassen optræder øverst et i regelen omkring 1 meter mægtigt sand— og gruslag. Dette er stærkt stenblandet og ogsaa i høi grad indblandet med større stene og flytblokke, hvoraf ikke saa faa er at henføre til den røde indlandsgranit. Derunder ligger lag af finere sand, mere sparsomt indblandet med sten, eller lerblandet sand, temmelig stærkt indblandet med smaasten. I dette lerblandede sand er der i en høide af omkring 47 m. rester af molluskskjæl i ubestemmelige rudimenter. Leopold von Bueh, der var i Tromsø, da byen var ganske liden og lidet bebygget, skriver: «Byen staar ikke paa fjeld, og det er intet fortrin. Alle bygninger er bygget paa ren, hvid muslingskjæl, netop som paa Lurø og ved Bodø og endelig paa Senjen ved Gibostad. Alle kjælderne er gravet i de løse, itubrudte skjæl, og dog har man endnu ikke naaet igjennem laget i nogen af disse kjældere. Fugtigheden trænger overalt gjennem skallene, bortfører kalk- delene og afsætter stalaktiter og kalkagtige overtræk. Alle fade, alt træ er snart bedækket ved grønne svampe og ødelagte.
