18 TROMSØ AMT. tørfisk; nordlændingen reiser sig af sin baad og bortskaffer sei1et, der har tjent ham til telt. Snart er hele scenen lutter virksomhed; thi i den lyse sommertid er ikke tid til søvn. Livet er ligesaa uafbrudt som i myretuen, hvis travle væsen ikke ophører, saa længe solen endnu med en eneste straa1e belyser tuenS lave forhøining. Med den stigende sol udvikler sig et stedse større 1iv; men dette er intet almindeligt handels- eller forretningsliv, som man finder det i søndenfjeldske stæ- der, hvor ensformigheden i dragter og syssel frembringer en monotoni, der skader hovedindtrykket, men er et broget, af u1ige elementer sammensat ma1eri af næsten østerlandsk præg. Russerne med langt skjæg, i vamser af skind eller klæde, kantede med pelSværk, drager gjennem gaderne; lapperne i vide broderede bluser sidder i lad tilfredshed langs krambodvæggene og dovner sig i solvarmen eller staar som tilskuere i kram- boderne, deres yndlingsopholdssted. Hamburgerskippere beser trantønder og akkorderer med kjøbmanden, medens nordlændingen kaster tørfisken op fra Sin baad paa bryggen og underholder sine kamerater med historier fra lofotfiskeriet. Dette er nogle af de uligeartede elementer, hvoraf handelslivet i Tromsø er Sammensat. » Hvorledes byen senere har tiltaget, viser disse tal: 1807 havde byen 84 indbyggere. 1825 — 738 — 1835 —— 1365 — 1845 — 2011 — 1855 —— 2958 — 1865 — 4073 — 1875 — 5443 — 1885 — 5734 — 189O — 6004 —- 1896 — 6082 — 1897 — 6244 —- Handlende, haandværkere og andre næringsdrivende angives saaledeS: H=Wî1Cî1ÖC a1—11ïå1Î1å1:e 8kñÞÞCP8 lå-§E§ËåJ l818 18 22 » » » 1835 32 93 l41 » » 1855 43 132 228 25 » 1885 130 231 600 » 46 I opgaven for sidstnævnte aar er blandt haandværkerne ogsaa svendene taget me(l.
