Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/238

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


MALANGEN HERRED. 231 Landet vest for Aursfjord er kun en smal strimmel. Her ligger toppene G;jetj)“el(l og;4.u’l’8jÏj(3Z(Z 635 m., grændsefjelde mod Maalselven. Aursfjelds øverste del er en skogbar, græs- bevokset, med tjern og “myrer opfyldt, mod syd svagtheldende skraaning. “ — Længer øst følger Maarelvens dalføre, det gaar i ret- ningen syd mod nord. “ Øst for dette er toppene Aksla, ()rdda, Maarjyeld (tr. p.) 1 339 m. paa grændsen af Maalselven, sydligst Maartinderne 521 m., grændsefjeld mod Maalselven, Malangen og Balsfjord, og længer øst paa grændsen mod Balsfjord Slettej)‘eld. Landet mellem Nordfjord, Aursfjord, Lakselv og F—i skel øsvøtn bestaar af lavere aasstrøg, afvekslende med myrer og smaavande. Kun den høieste top, Svartaasen, hæver sig over trægrændsen, som her ligger paa 380 m. Kysten er i almindelighed steil og levner liden plads til opdyrkning, naar undtages enkelte bugter og den indre del af Nordfjord. Ogsaa mod Lakselvens ydre del falder landet steilt af; længere inde, mod store og litle Fiskeløs- vøtn, sænker det sig derimod i fladere bakkeskraaninger, paa hvis frugtbare jordbund flere rydningsmænd har nedsat sig. I strøget nærmest Nordfjord bestaar skogen mest af birk; men paa de vestlige og sydlige skraaninger, mod Aursfjord, Lakselv og Fiskeløsvøtn er ret god furuskog. Landet øst for Malangen, Nordfjord, Staalvik- botn og Nordfjordbotn har mange toppe og dalfører. Her er paa grændsen mod Balsfjord Natmaalstind, Maddavarre, Sne- j)el(l (lN§allavarre) ca. l 00O m., med steilt fald mod nord og øst, men svagere mod vest og syd, hvorfor der langs Nordfjorden er et temmelig bredt stykke dyrkbart land. N()rdbyskolten paa grændsen af Balsfjord er en overalt let til- gÍjængelig, lav, græs— og skogbevokset aasstrækning langs Malangs- eidet. I vest gaar landet over i et meget græSrigt, tildels skog- bevokset plateau, der omkring San(ls— og ‘S‘kutvikvøtn har ad- skillige opsiddere. “ “ ’ Fjeldstrækningen mellem Malangseidet og Nordskaret kalder finnerne Rifava“rre. — “ En del af Nordskaret vilde rimeligvis ogsaa være skikket for fast bebygning, hvis den derover førende renvei tillod det. Nu benyttes det til havnegang, og i den vestlige del “af .skaret ligger et par sætre. — — — l, Nord for Sandselvens dalføre er disse toppe: Mortenhals- skolten 690 m., Fiskefleld med flere toppe indtil 784 m. Andsnes- ]ffeldene, i den nordlige del ogsaa kaldet Brokskarstinderne, er en rad af spidse tinder, der mod vest styrter sig overordentlig steilt ned mod Malangeu, men helder svagere mod de andre sider; i