232 TRo1uSø AMT. den sydlige del er en stor botn med en isbræ; nedenfor denne skraaner fjeldet temmelig svagt mod Bakkebyskaret og er for en del opfyldt af myrer og smaavande. Længer nord er Bakkebyskolten, Storvastind, og nordligst Ands- nestinderne 914 m., paa grændsen mod Tromsøsundet. Mellem Nordskaret og Bakkebyskaret gaar tvers over halv- øen en fjeldkjede, hvis østre del, Kobbevaagjjeldet, ved et dybt, myrlændt skar er skilt fra det øvrige. Fjeldene her er mindre steile og græsbevoksede lige til toppen. Birk findes la-ngs kysten, tildels ogsaa paa skraaningerne mod Nordskaret til l 00O a l 200‘; evig sne findes ikke. Eid i den her omhandlede del af Malangen er: Eidet mellem Nord“florden og Balsjjordens Sørkjos er bredt, og har vande, myrer og skog; der er dyrkbar jord langs kysten og vandene. Malangseidet (Malag-Wauotke) er 50—-60 m. høit og har i den vestre del vande, omgivne af dyrkbar jord, der dels er optaget af rydnings- pladse, dels af sætre, — iden østre del er det myrlændt og ikke dyrkbart, men i sin hele udstrækning skogbevokset. Nordskaret (Dar“femuotke), 100—125 høit, er i den vestre del tørt og rigt paa græs, i midten og i øst myrlændt. Største- delen af skaret udenfor myrene er skogbevokset. Bakkebyskaret, 125—l50 m. høit, er myrlændt i midten; dyrk- bart land er der kun langs kysten, hvor fjeldsiderne, naar de ikke er for steile, er skogbevoksede til 30O m. Geologi. Det faste fjeld i Malangen herred er lagdelte bergarter, dels hen.førte til Tromsø glimmerskifergruppe og dels til Balsfjordgruppen. Lag af .kalksten forekommer og ligesaa enkelte kupper af olivinsten. Strandlinjer. Ved And.s“nes er to Strandlinjer. Den laveste linje er en oftest temmelig bred flade, der gaar om neset og kan følges østover til henimod Brokskar i Tromsøsundets herred. Høiden er 17 m. og 42 m. Vasdrag. Maarelve1a kommer ind i Malangen herred fra Maalse1vdalen; den ligger kun paa en kort Strækning iMalangen, idet den snart falder ud i Aursfjord. Den danner et betydeligt fossefald, før den falder i fjorden. Lakselven, Fiskeløsvøtns afløb, er en kort, men temmelig vand- rig elv, der i sin øverste del flyder med ringe hastighed, men saa danner den et vakkert ca. 75 m. høit fossefald og gaar siden med stor fart ud i Aursfjorden. Nedenfor fossen fiskes adskilligt laks, ligesom deri den øvre del er ørret. Paa halvøen mellem Malangen og Balsfjorden er flere elve, af hvilke nogle har temmelig betydelige vandmasser, og alle er fiske-
