Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/230

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


BAHno HEHHHn. P 223 Noget 11yland er opryddet i senere tid. Korndyrkning er aftaget noget. Potetdyrkning er ti1taget lidt. Lidt turnips dyrkes. Der var 1O slaamaskiner i 1896 og l ra-dsaan1askine. Herredsstyrelsen har angivet “værdien af 1 maal jord til 20—3O kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til å-15 kr. r „ Ba-rdo har i sine vidtløftige fjeldstræk11inger og i sine dale paa mange steder 11dmærkede beiter, der i de lavere strøg ud- nyttes af de fa-stboende; dog er de noget plaget af finner. Der er store udslaatter dels i høiderne og dels lavere nede. Hele sommeren er alle indvaa-nerne beskjæftiget hjemme, især med s1aataannen, som er meget lang. Den første del af sommeren holder kreaturerne helst til i ]ierne, hvor græsset først kommer frem, og da er fint og blødt; her bliver græsset længer ud paa sommeren stivt og trev1et, og kreaturerne beiter da over trægrændsen, hvor nu fjeldgræsset er kommet frem. Kreaturhold samt fjærkræ i Bardo herred 1ste januar l891. Heste . . 204 Stor-fæ . . 1848 Faar . . l 51 1 Gjeder . . 334 Svin . 24 Høns . . . . . 43’ó Der udføres Smør og gjedost. Der 1aves gammeloSt og mager- ost til eget brug. Der er bedre Stel i Ba-rdo end i de andre herreder. Opdræt og Salg af kvæg er tiltaget noget, og faareholdet er aftaget. Kvæget er blandet, hestene tildels gudbrandsdø1er dels fjordheste. Sauerne er af ga’mmel, stedegen race, dels blandet med cheviot— og tautrafaar. Hønsene er mest norske høns. Gjeder holdes almindelig. Man lægger nu mere end før hovedvægten paa avl af græs og grønfoder. Renbeiter i Bardo er: Paa strækningen om Altevatn til Bangsbotn: StallovaggP, et smukt, lidet dalføre med yppig græsvækst, nær Altevatn. Gaskas- vagge og Luodnevagge er dalfører, der er betydeligere end det fore-