BAm)0 H1—:RR1—:I). ’ 221 Fra Altevatns østende kan baaden trækkes opad strømmen .—Istojok (asto er smaavidje) til det 6 m. høiere liggende vandt Leinesjavrre (Leinavatn), 30.5 km.2 stort. Dette vand er 17 km. langt, har lavere bredder, endnu flere tunger og bugter end Altevatn, en større bredde, samt i sin hele udstrækning saa ringe dybde, at det ud paa sommeren, efterat snesmeltningen er ophørt, vanskelig lader sig befare med baad. Kvænerne paa svensk side, der her driver fiskeri, har baade ved Vandets østlige ende. Ved den fra Leinesjavrre løbende elvs munding er en god fiskeplads. Ogsaa Leinesjavrre er rigt paa fisk. For nogle aar siden fiskede en fin i sommerens løb 18 tønder. Finnerne bruger ved sit fiske her smaabændte garn og redskaber, som fanger ogsaa smaa fisk. I Gævdnjajav‘r1)“e, 20.8 km.2, der ligger syd for Altevatn, 15 a 3O m. høiere end dette, drives ogsaa fiskeri af de svenske kvæner. Fiskesorteme her og i Leinesjavrre er de samme som i Altevatn, og rigdommen paa fisk er vel ogsaa omtrent lige. Vandet- er 16 km. langt. “ Om Gævdnjajavrre og Leinesjavrre som kommunikations- midler g;jæ]der, hvad der for Altevatn herom er anført W Et vand ved Hundtorp, kaldet Lortvatn, har kun abor. Isen paa disse vande gaar som regel op, saaledes at vandene er aabne 8 à 14 dage efter St. Hans tid. Den 25de juni 1869 var vandet netop gaaet op saa vidt, at det kunde befares med baad; men de store isflag, som drev omkring, viste, at det var foregaaende dages storme fra øst, som var aarsag i, at vandet var saa tidlig farbart med baad. IndsjØer: k111—2 Del af Bardoelv . . 7.3 SkoVatn . . . . 0.8 Langvatn . . 0.2 Livatn . . O.2 Altevatn . . . 50.2 Ve1tvatn ......... 0.2 Del af SalangselV ...... 1.9 2 vand v. Rokkomborre, nordligste . 0.3 — — — sydligste . 0.6 Del af Gamasjavrre ..... 0.2 Del af Leinavatn . . 3O.5 Gævdnjajavrre . . . 20.8 Rødvatn . . . . . . 1.4 7O smaavand ........ 2.2 Samlet areal af indsjøer 116.3 Jordsmon. Sand og smu1dret skiferer jo r d s m on net i Bardo. Korn dyrkes paa nogle gaa-rde; det bliver ikke modent paa alle
