Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/227

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


220 TROMSØ AMT. Strømslielv-en kommer fra nord; den dannes af tilløb fra de dybe fjeldskar mellem Bangsbotnfjeld, Skindskartind, Kobberskar- tind, Veltfjeld og Grønfjeld; den danner svære fossefald ved Strømsli og løber ud i Bardoelven. “ Skoelven kommer fra vest; den udspringer lige under Hjert- tind, gaar gjennem Skovatn og falder ved Granneset i Bardoelven. Alle disse elve har været fiskerige, især paa ørret og rør. Laks kommer ikke op forbi Bardofossen. Eftersom dalens ryd- ning er tiltaget, synes beboerne at have ødelagt fisken, især ved lystring under legetiden. p ut Salangsel“ven dannes af de tre elve, der-gaar gjennem Buda1en, Røddalen og Stordalen, hvilket sidste til1øb kommer fra Revre- fjeld paa grændsen mod Sverige Som en strid strøm gjennem- løber elven Salangsdalen og gaar ved Valør ned i Salangen herred; Laksen gaar op til Kistefos. Salangselven kan stige hurtig og voldsomt; det har hændt, at den efter et stærkt snefald i fjeldene med efterfølgende regnveir endog i sit nedre løb ved gaarden Kroken har steget 6 alen paa 12 timer og truet med at overSvømme hele dalen. Indsjøer. AlfPvatn, 5O.2 km.2 stort, 39 km. langt, eri østre og vestre ende meget grundt, men ellers temmelig dybt. Omtrent 11 km. fra vestenden kniber det .sig sammen til en bredde af neppe 7 O m. og danner her en strøm saa stærk, at baaden under sædvanlige omstændigheder maa trækkes fra land af; denne strøm fryser ikke til om vinteren. Vandet er rigt paa ørret og rør, ligeledes er der gjedde, abor, sik og lake. Gjedden findes dog kun paa den østre ende af vandet, hvor der er en del siv. Men her er ogsaa den største ørret og rør. For fiskeriets skyld har gaardene Strømsmo, Strømsli, Strømsøren og Inset i Bardo baade og nøst ved vestre ende, ligesom der ogsaa paa et par steder af dets kyst er op- ført en lav jordhytte (køie), hvor man kan søge ly. Da der aarlig opfiskes meget, især af disse gaardes beboere, der holder til her en 8 a l4 dage, netop i den tid, da fisken søger ind paa grundene for at gyde, skal fiskemængden ogsaa her være betyde- lig aftaget. Fisken saltes og opbevares for vinteren. Over dette vand gaar der om vinteren færdsel over til Sve- rige; ogsaa om sommeren færdes finnerne meget paa denne linje, rigtignok mest paa fjeldveiene langs bredderne, da der ikke findes baade i den østre ende. Altevatn, der ligger 506 m. over havet, er vakkert med sine lave, mangetungede bredder, bevoksede med græs og birkeskog, og de tæt omsluttende vilde og høie fjelde, nemlig Guola“9(?ær-ro paa nordsiden og Rokkomborre paa sydsiden.