Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

2 I 6 TnOMSø AMT. Landet med Salangsdalen i vest og Kobberyggen nordvest og Bardodalen med Sørdalen i-„øst naar mod syd til rigsgrændsen. Det er et overordentlig vildt fjeld med toppene Lijjeld (tr. p.) l 333 m., Stoxffeld, Erik.sZf)eld, Melhuskletten (tr. p.), Sne- hæften, alle omkring l 4O0 m. høie. Flere er bedækkede med evig sne og is. De er adski1te ved meget trange og dybe skar,— der fra St. Hanstid har gode beiter nær skoggrændsen, og som danner de eneste komm1mikationslinjer mellem begge hoveddalfører. De vigtigste af disse beiteskar er: W Suivvevagge (Kobberygskaret), Garðavagge, Davebmuorra‘c.:aggP og I‘ulebmuorravagge. Over Storkletten og Spikaloabme gaar denne Strækning til rigs- grændsen og taber sig mod Torneträsk. Alle toppe i denne kjede er vanskelige at bestige, med undtagelse af Lifjeld, som med lethed bestiges fra gaarden Livelten i Salangsda1en. Sør(lahm gaar ret nordlig, indtil den udmunder i Bardodalen. I)en har gaarde indtil en afstand af 10 km. fra sammenløbet med Bardodalen. Sidedalen L9dalen støder til fra sydvest. Strækningen vest for Kobberygskaret og Bardo- da1en regnet fra Bardo kirke, mod nord begrændset af Maals- elven herred, mod vest af Salangen herred. Det mærkeligste fjeldstrøg og den bedste beitetrakt er her omkring Hjerttind l387 m. (Sta1lonjargga). Vandskillet ligger her for afløbene til Bardodalen, Salangsdalen, Reisen og Maalselvdalen. Det er et vildt fje1dstrøg, der over Kampen staar iforbinde1se med Veltfjeld og den lange Alaryg med toppene store og litle .4la (tr. p.) l257 m. og l ll4 m., fra hvilke den skilles ved Skoelvdalen, — mod syd over Lervasjjel(l (tr. p.), 546 m., sænker landet sig mod det temmelig lave Kobberygskar. Landet vest og syd for Bardoelv og Altevatn og øst for Sørdalen har mod syd rigsgrændsen; nordlig ligger her Rubben;Zjeldene. som har et meget steilt fald mod Sørdalen, men skraaner jevnt mod Bardodalen; den nordligste top paa Rubben naar 727 m. Duoddaraé kaldes fjeldet fra vestenden af G(ev(l1njajavr-r(— ind- til Rubbenfje1dene; toppe her er Salvasskai;f)e]d (tr. p.) 1 361 m.“ og KoZ)eld (tr. p.) l 308 m. W I I)uoddara.§(Vokka. Rigis(Vokka og Sal-vasska1;fjeld er der høie snefjelde som tilflugt for renen mod myg og varme. Der er 6 skar, som afgiver fortrinligt renbeite, nemlig: Vaggadak, et græs- rigt dalføre, der fra Gævdnjajavrre gaar op mellem Rivggoaivve og Sanjavarre (Sandfjeld); I)avebhavggavuobmP, mellem Sanjavarre og Gussavarre (Kofjeld), et smukt dalføre med gode renbeiter paa siderne; RuokkPvagge mellem Gussavarre og Noaiddumvarre (Sa1vasskarfjeld), rigt bevokset med fint, godt græs; Sfallomgye,