MAA1.S1—:1.vEN H1—:BRE1). 205 Birkeskogen staar frodig i de lavere liggende Strøg, og birken vokser villig, saa— vedmangel har man ikke her grund til at be- frygte Af andre træsorter er der or, pil, selje, hæg, rogn og asp, dog ei i nogen mængde. G Skogen leverer kjøbmandslast og andet stort tømmer i noget omfang. Der sælges meget brændeved. Der sælges tjære, bark, næver og noget tømmer. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved birk kr. 6.00. Middelpris l895 pr. tylvt bygningstømmer kr. 35 for 8—12 alen 7“ top. Skogen siges at gaa tilbage. Betydelige dele af skogen tilhører Staten. Fiskeri er en ikke uvæsentlig næringsvei for maalse1vdølerne. Der er noget ferskvandsfiske, og saa deltager de i storfisket i Lofoten og Finmarken samt i sildefisket i nærmeste fjorde. ’Fisk findes i de fleste elve, men i yderst forskjellig mængde. Røi, ørret og harr er de almindelige fiskearter, og af disse gaar røien høiest, sikkert 125 m. høiere end ørreten. Fiskerigest er Divi— og Rostaelven; man klager imidlertid over, at fisken aftager i denne sidste elv, som følge af ufornuftigt 1‘iSke; iDivielven der- imod fiskes saagodtsom ikke, og her findes ogsaa, især i dens øvre løb, fisk i usædvanlig stor mængde. Revelven, Beinelven, Kjervelven er fiskeløse, ogi Kirkeselven er fisken saagodtsom borte. —Ved kunstig fiskeformering har man i de senere aar forsøgt at forplante røien til flere før fiskeløse elve, og forsøget er paa de fleste steder kronet med held. Alle smaaelve, som udspringer fra vandene paa grændSen, er fiskerige, det er imidlertid mest finnerne, som benytter sig af disse. I Maalselven staar laks under fossene. Ved Bardofos og Malangsfossen med tilliggende dele af elven angives en enkelt sommer at være fisket 77O kg. (17O0 engelske pund) laks. Elven har ogsaa Ørret og harr. Et godt fiskevand er l4navatn, sydvest for Njunes, 11 km. langt, men det er grundt og sjelden over 2 km. bredt. Da der var baad i vandet, reiste folk fra Kirkesdalen ofte did for at fiske; men naar der ikke er baad, fisker kun finner. Et af Maalselvdalens bedste fiskevand er det litle Raavatn, der har en overordentlig mængde usædvanlig stor røi, ørret, lake Og harr. Vandet tilhører gaarden Øvergaard. Se-hnitler skriver i 1743: «I denne Maalselvfjord imod fossene skal i fordums tid skjøn laksefangst og kaabe-veide have været, som siges af østlapperne at være bortskudt, opskræmt og ødelagt.» Harr er der i Rostavatn. Gjedde er sluppet i et vand for længe Siden, og er derfra kommet i elven. Der er lidt bjørn, lidt ulv, ikke gaupe, men ikke lidet jerv, meget ræv, ogsaa hvidræv.
