)1AA1‘SE1.v1—:N Hr-:HRE1). 203 Melkeproduktionen er tiltaget meget. Maalse1vda-lens hovednæring er kreaturholdet, og det vil der- for være vigtigt at saa græsfrø, der egner sig for klimatet. Jo længer man kommer ned i Maalselvdalen, eller jo nær- mere man kommer sjøen, især paa elvens vestre side, desto knappere erWi regelen foderbeholdningen, og desto mindre fuldkom- ment stellet i det hele. — . Længer op i dalen er fodringen og stellet forholdsvis bedre, krea-turernes huld og hudpleie god. Kreaturhol’d samt fjærkræ i Maa-lSelven herred 1ste januar l 891 Heste 8 7 7 Storfæ 2 802 Faar 2 603 Gjeder 1 O68 Svin 14O Rensdyr 46 Høns 46 1 Ænder — Gjæs — Her er mange steder fortrinlige rensdyrbe1ter samt 1s- fjelde og bræer, hvor renen kan søge fristed for myggen. Op imod rigsgrændsen i herredets sydøstlige del er fjeldet heller ikke som —regel nøgent, men rensdyrmosen, som her gror tyk og frodig, kuer, som omtalt, andre planter Gode beiter for ren findes omkring Iselvdalen, Anadalen, nord og syd for Rostadalen, i Ma-eekeæ2(, i M(Zartind og flere steder. Det er fremmed ren som beiter. Fjeldstrækningerne langs Dividalens østside er et godt bei- tesland for ren, da her er rig græsvegetation, og desuden baade skog og tilgjængelige snefjelde, især i den nordlige del. Renbeiterne i Maalselven er: Lierne langs Likkavarre med tverskar op i samme, .4slak(3acea, et skar mellem Likkavarre og B—uo§(§’irva-rre, der fører fra Rosta- elvens til Dødeselvens dalføre, lierne langs Buo§åirvarre med Gassavagge, Dærttavagge med skar, der gaar over Buossirvarre til Aslaköacca, Devdesvuobme og den øverste del af Sørdalen. a. I nordre Ro staparti: öievé’asvagge og lierne langs Bælöokak: Vuomavagge med lierne langs og omkring Vuomaé’okak; Galla- gaibbevagge og Trolddalen, samt lierne og skarene omkring Hat-tavarre. b. I Mauken og Maartinderne: Roavvevagge; aksle11 om- kring MauktindPme (Gælogaissa); store Sletjjeld (Duolbbaoalgge); Gæinodakvagge lierne rundt om store Maartind.
