Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


16 TROMSØ AMT. 1 tømmermester, 2 snedkere og 1 bager, som alle havde borgerskab. Større fremskridt gjorde byen i de senere aar, som det voksende indbyggertal og de reisendes beretninger viser. Tromsø, hvis vaaningshuse ved udgangen af aaret 1818 kun var 35, havde i 1827 86 huse, der var forsikrede i brandkassen for 64 6231Z2 spd., ved udgangen af 1832 122 huse til en brand- takst af 99 64O spd., og ved udgangen af 1833 131 huse, hvis brandforsikrings-sum udgjorde 105 91O spd. Efter folketæ11ingen af 1825 havde stedet 738 indbyggere, hvoraf dog 113 boede udenfor byens territorium, nemlig paa den saakaldte Tromsøstrand. Amtmand Blom, der reiste i 1827, skriver om Tromsø, og da er byen kommet sig adski11ig: i «Mange huse er opbyggede i de sidste ti aar og røber umis- kjende1ig, at stedet er i tiltagende, ligesom de ældre huses klædte og ma1ede pyntelige udseende tilligemed beboernes smukke og smagfulde møblement viser saavel indvaanernes gode formues- omstændigheder som deres smag. Naar man gaar imellem de smukke huse, ser de store, vel vedligeholdte pakhuse, ser havnen fuld af skibe, fra hvis toppe flere nationers flag vaier, hører russernes karakteristiske Sange fra de frem— og tilbageroende baade, ser livligheden paa gaderne, hører bødkerens og smedens flittige hammerslag, ser smagfuldt klædte damer og herrer spad- sere, da skulde man mindst drømme om, at man var under den 70de breddegrad, og at man var paa et sted, der først i 1794 begyndte at fremstaa som kjøbstad. Omgangstonen i Tromsø er dannet og behagelig; thi for- uden at der bor mange dannede fo1k, giver den jevnlige omgang med fremmede anledning til selskabstonens forfinelse. Jeg var ved min tilbagekomst nordfra paa et bal i Tromsø og fandt alt særdeles behageligt. Selskabet, der var talrigt, bestod af stedets indvaanere og endel engelske og tyske reisende. Damernes ele- gante klædedra-gt og smukke dans, en god firstemmig musik, det smukke rummelige lokale i kjøbmand Ebeltofts velindrettede hus, den venskabelige og dannede omgangstone, den almindelige og ei over sin grændse drevne munterhed levnede endog den kræsneste udlænding intet at ønske, og intet mindede om det høie nord, undtagen den paafaldende omstændighed at vi, skjønt det var natten mellem 3Ote og 31te juli, dansede den hele nat uden lys og uden at savne det.» — — «Da jeg kom til Tromsø, blev jeg g1ædelig overrasket ved at finde paa dens havn 19 fartøier, hvorib1andt 2 engelske brigger, 2 store bremerh11kkerter, 4 mindre tyske fartøier og russiske lodjer foruden indenlandske jægter og tendringer, der gav stedet et liv, som man ofte forgjæves søger i de langt større