MAALSELVEN H11:RRE1). 201 Man kan paaregne, at byg fryser bort, saa at det kun kan bru- ges til kreaturfoder, hvert 3dje aar, og det maa skjæres grønt hvert 3dje aar, dog er det da ofte saa udviklet, at det er skikket til sædekorn og til nød til menneskeføde; det er saaledes kun hvert 3dje aar kornet naar til fuldstændig modenhed. Rug og havre er dyrket forsøgsvis paa de mindre frost- lændte steder. W Poteter dyrkes i regelen, om end ikke i mængde, paa alle gaarde og rydningspladse og giver et væsentligt bidrag til bebo- ernes vinterforsyning. Der avles af Poteter omtrent, hvad der tiltrænges, men ikke mere; efter mai maaneds udgang er der kun undtagelsesvis poteter at faa paa nogen gaardi dalen. Poteterne opnaar sjelden nogen synderlig størrelse og giver derfor faa fo1d. Det er overmaade smaat med havedyrkning; de er meget længer komne i Balsfjord. “ Der dyrkes næper og gulerødder. Næper har man i de senere aar begyndt at dyrke paa flere steder, navnlig i de indre dele, hvor bygavlen er ringe eller ingen. Da planten er haardfør og trives godt, er dens dyrkning vistnok paa sin p1ads. Ribs bliver modne og ligesaa jordbær og bringebær, men ikke stikkelsbær. Der er opryddet meget nyland i senere tid. Korndyrkning er aftaget noget og potetdyrkningen lige- ledes. Der er anskaffet adskillige slaamaskiner. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ..... l.1 km.2 Eng ...... 9.2 )=— Ager og eng ........ 1O.3 km.=’ Skog .......... 520.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne 2 801.7 » 3332.0 km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal var i femaaret 1891—95: Byg ....... 2.3O hl. Poteter ...... 14.00 — Foldighed er for Byg . . . 6 Poteter . . . 4 Udsæd pr. maaler Byg . . . . . O.36 hl. Poteter . . .3.25 —
