Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/207

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


20O TROMSØ AMT. km.2 Vand paa Harvfjeldene . . O.4 Vand s.ø. f. Baadkjeipen . . O.2 Dødesvatn ..... . 4.7 Vand S. f. Høgskartind ..... O.1 Vand s.v. f. Høgskartind .... O.2 Del af vand ved rigsgrændsen n.ø f. Gælbir vøtn’ ........ O.2 Vand s.v. f. Gælbir vøtn . . O.3 Vand ø. f. Bumansberg . . . O.2 Óuovððaj avrre ..... . 1 . 1 Vand i Öoulmavagge . . O.4 Vand ø. f. Bassevarre . . 0.1 Vand i Navstevagge . . . O.2 Vuomasj avrre ...... . 1 .8 Ana vandene, østre (sydligste) . . 0.5 Ana vandene, vestre (nordligste) . . 1.9 Havggajavrre ...... . O.9 Vand s.v. f. Havggajavrre . . . 0.3 182 Smaa-vand ........ 5.9 V Samlet areal af indsjøer 52.0 Kyst o g f jorde — Maalseluflord, sidefjord af Malangen fjord — kommer i ca. 12 km. ind i herredet. Den optager MaalSelven. Jo r d S mon n et er forskjelligt og vekslende. Flere steder ligger større sandmoer; andre steder er jorden mer eller mindre ler- holdig og stundom, efter hvad man har angivet, mergelholdig. Den frugtbareste jord er især i lierne samt paa skraaningerne og ved foden af fjeldene. Det er her ofte 1ermuld, dækket med et tykt lag af Svartmuld. Der er meget saadan god jord i Maals- elvdalen. Her er vegetationen rig; hæg, Or og silje b1ander sig der med birk og furu og vokser op til mægtige træer. Ormgræs (bregner) danner jevnlig en art af underskog af l til 1ïZ2 alens høide. — Den dyrkede del af jorden er af noget forskjellig beskaffen- hed — ligefra en simpel grusjord op til den fine, stenfrie muld- blandede sandjord og til den kraftigste lerjord. Paa moerne langs Maalselven og i det hele langs e1veleierne er mest sand; opimod fjeldfoden træffer man god jord, som er let at bearbeide. Det opdyrkede area1 er forholdsvis kun lidet. B yg dyrkes i hele Maalselvdalen; “i de indre strøg tilsaaes dog kun ubetydelige flækker med byg, da her frosten i regelen kommer tidligere, og jorden bliver senere færdig til saaning.