Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/199

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


192 n TROMSØ AMT. Denne del af bygden har ved midtsommertid rig græsvækst; der veksler eng og vakker birkeskog. Gaardene er for en stor del velbyggede med større bygninger En prægtig ramme af snedækte tinder, hvoraf særlig maa nævnes de vakre Istinder med sine steile sider og spidse toppe, lukker landskabet mod syd i Vinkelen mellem Maalselven og Bardoelvens vasdrag. Maalselv-Bardodalførerne er forskjellige fra andre steder i Tromsø amt. Elvene er brede og i regelen roligt flydende. Dal- bunden har store, flade moer, tildels med furu— eller birkeskog. Fjeldene er skogbevoksede opover siderne. Der er forholdsvis store og sammenhængende opdyrkede strækninger, og bebyggelsen, befolkningen med sprog, sæder og skikke, ligesom jordbruget og husdyrene, især kvæget, har et præg, som en indlandsbygd paa Østlandet og minder om Østerdalen eller Gudbrandsdalen. Rostadalen er Maalselvdalens fortsættelse fra sammen1øbet af Tamok-, Rosta— og Divielven til Store Rostavatn. Den nedre del af dalen indtages af det omtrent 13 km. lange litle Rostavatn, paa hvis bredder der er et par gaarde. Ovenfor vandet er idal- bunden i 6 km. længde flade, tildels opdyrkede og dels med birke- skog bevoksede moer. Ovenfor herfra indtil sammenstødet med Trolddalen er dalen meget smal og indesluttet af steile fjeldsider, der ikke levner mere plads end den elven indtager; fjeldsiderne er i sin lavere del sparsomt bevoksede med birkeskog. u Den del af Maalselven herred, som ligger øst og nord for Maalselven, er gjennemsat af Takelvdalen og Ta- mokdalen og er derved delt. Landet begrændset af Maalselven i vest, Tak- elven i syd ogMalangen og Balsfjord herreder i nord og øst er gjennemskaaret af Maarelvcms daljøre. Nordligst paa grændsen af Malangen naar Aur.sy*jeld 635 m. Længer syd ligger Nøkk(3jjeld (314 m.) og de med dette sammen- hængende aaser .4ka (250 m.) og SletÍjÌjeld (314 m.), der er en paa smaavande, skog (birk og lidt furu) og græs rig aasstrækning; der er svage skraaninger i øst og syd, mod vest er steilt affald mod Maalselven, og Aka gaar saa langt frem, at der netop blir plads for veien. Renbeite er ikke her; beiterne tiltrænges og benyttes af de talrige gaarde. Østnordøst for Maalselvens kirke ligger Hesten med Heste- hOl?(’(Z(3Z (323 meter). Mellem Maarelvdalen og Takelvdalen er vilde alper med høie tinder og dybe skar. Flere mindre isbræer ligger paa øst- si(len af fjeldene, hvor i regelen megen sne bliver liggende som- meren 0ver. Fjeldenes høiere dele er i almindelighed golde; men de lavere sider og skarene er gode renbeiter. Birken gaar