Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/197

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


190 TROMSØ AMT. og kun bestigelig fra en kant. Paa den anden side af Anaelven ligger Kiste;fleld (Guolasðærro), der er 1 720 m. høit, bestigeligt fra østsiden, med isolerede isbræer paa to sider. Det har faaet sit navn af sin besynderlige form og gjaldt blandt finnerne for det bedste vildrenfjeld i disse egne. Nord for Njunes ligger Gask(1nWi(—ve (Midtbræen), en stor, snedækket top,— der udgjør den sydligste del af den lange fjeldrand, der begynder med Alappen i nord, og som skiller mellem Kirkesdalen og Revelvdalen. Gaska- nieve kan kun bestiges fra nordsiden. Lan.gf)“el(lf-ind (1 506 m.) er den høieste top paa fjeldryggen mellem Dividalen og Revelvdalen. Ruden (tr. p.), l234O m., ligger mellem Beinelvdalen, Revelvdalen og Maa-lselvdalen. Fra Kistefjeld mod nordvest ligger en rad høie, men ikke spidse fjeld paa Bardogrændsen. I de dybe forsænkninger er gode renbeiter. De her omhandlede fjelde paa grændsen mod Bardo er: Gaibbavarre (omtrent 14OO m.), Maddaoaiv-ve med steile skraaninger i øst og vest, og mod vest steilt afskaaret og næb- formet er Maddanibba, — paa den anden side af Luottojoks dal- føre ligger den steile Kirkes-t“ind (GærgesF§okka), begge de sidste omtrent l 570 m. Flere sidedale udmunder fra vest i Dividalen, saaledes: Ana- vas(lalen, S(mdelvdalen og Høgskar. Til Maalselvdalen kommer ned Beinelvdalen med sidedalen Revel“c;(lalen. I dalførerne og skarene er gode renbeiter, Saaledes i B(1inel‘:“dal(Guov(ldelasvagge) med sin sidedal Revelvdal (Rebesvuobme), Sadak og Finmɔskaret (Gæivvevagge) samt .4nadalPn; for den største del ligger de over trægrændsen, Gæivve- vagge endog 57O m. over samme, med græs lige til snegrændsen. Enkelte høifjeldsdale har udslaatter og Sætre tilhørende de fastboende; men i regelen befareS og benyttes de kun af finner. Vandskjellet under NjuneS er rigt paa græs. Høifjeldsdalene er i det hele g1—æsrige, men selve bunden er ofte kun myr, smaatjern, stenrøser og fast fond. I snesmeltningen kan man neppe komme frem med hest, og om vinteren gaar hyppige sneskred. Kirkesdalen gaar mellem Alappens ryg og [9dalsfleldene. Den er næst Dividalen den vigtigste tverdal, er beboelig i hele sin længde og har 13 matrikulerede brug. Kornet fryser sjelden ’her. Furuskogen er stærkt udhugget, men der er nok løvskog i dalen. Landet vest for Kirkesdalen, begrændset af Maale- elven i nord og af grændsen mod Bardo i vest og syd er gjennemskaaret af Iselvdalen og Kjervelvdalen med sidedalen Tverdal. Mellem Kirkes— og Iselvdalen ligger I9dalstín(lerne (tr. p.) 1384 m. høie; den nordligste top er betegnet ubestigelig; ved en isbræ er den skilt fra nabotinden. Mellem Iselvdalen og TVerdalen liggerto snedækkede toppe med lodrette afstyrtninger til to sider, l 35O m.