190 TROMSØ AMT. og kun bestigelig fra en kant. Paa den anden side af Anaelven ligger Kiste;fleld (Guolasðærro), der er 1 720 m. høit, bestigeligt fra østsiden, med isolerede isbræer paa to sider. Det har faaet sit navn af sin besynderlige form og gjaldt blandt finnerne for det bedste vildrenfjeld i disse egne. Nord for Njunes ligger Gask(1nWi(—ve (Midtbræen), en stor, snedækket top,— der udgjør den sydligste del af den lange fjeldrand, der begynder med Alappen i nord, og som skiller mellem Kirkesdalen og Revelvdalen. Gaska- nieve kan kun bestiges fra nordsiden. Lan.gf)“el(lf-ind (1 506 m.) er den høieste top paa fjeldryggen mellem Dividalen og Revelvdalen. Ruden (tr. p.), l234O m., ligger mellem Beinelvdalen, Revelvdalen og Maa-lselvdalen. Fra Kistefjeld mod nordvest ligger en rad høie, men ikke spidse fjeld paa Bardogrændsen. I de dybe forsænkninger er gode renbeiter. De her omhandlede fjelde paa grændsen mod Bardo er: Gaibbavarre (omtrent 14OO m.), Maddaoaiv-ve med steile skraaninger i øst og vest, og mod vest steilt afskaaret og næb- formet er Maddanibba, — paa den anden side af Luottojoks dal- føre ligger den steile Kirkes-t“ind (GærgesF§okka), begge de sidste omtrent l 570 m. Flere sidedale udmunder fra vest i Dividalen, saaledes: Ana- vas(lalen, S(mdelvdalen og Høgskar. Til Maalselvdalen kommer ned Beinelvdalen med sidedalen Revel“c;(lalen. I dalførerne og skarene er gode renbeiter, Saaledes i B(1inel‘:“dal(Guov(ldelasvagge) med sin sidedal Revelvdal (Rebesvuobme), Sadak og Finmɔskaret (Gæivvevagge) samt .4nadalPn; for den største del ligger de over trægrændsen, Gæivve- vagge endog 57O m. over samme, med græs lige til snegrændsen. Enkelte høifjeldsdale har udslaatter og Sætre tilhørende de fastboende; men i regelen befareS og benyttes de kun af finner. Vandskjellet under NjuneS er rigt paa græs. Høifjeldsdalene er i det hele g1—æsrige, men selve bunden er ofte kun myr, smaatjern, stenrøser og fast fond. I snesmeltningen kan man neppe komme frem med hest, og om vinteren gaar hyppige sneskred. Kirkesdalen gaar mellem Alappens ryg og [9dalsfleldene. Den er næst Dividalen den vigtigste tverdal, er beboelig i hele sin længde og har 13 matrikulerede brug. Kornet fryser sjelden ’her. Furuskogen er stærkt udhugget, men der er nok løvskog i dalen. Landet vest for Kirkesdalen, begrændset af Maale- elven i nord og af grændsen mod Bardo i vest og syd er gjennemskaaret af Iselvdalen og Kjervelvdalen med sidedalen Tverdal. Mellem Kirkes— og Iselvdalen ligger I9dalstín(lerne (tr. p.) 1384 m. høie; den nordligste top er betegnet ubestigelig; ved en isbræ er den skilt fra nabotinden. Mellem Iselvdalen og TVerdalen liggerto snedækkede toppe med lodrette afstyrtninger til to sider, l 35O m.
